Psalms 120

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

He waiata; he pikitanga. I tangi, ahau ki a Ihowa i toku matenga; a i whakahoki kupu mai ia ki ahau.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

E Ihowa, whakaorangia toku wairua i te ngutu teka, i te arero hianga.

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Ko te aha e hoatu ki a koe? ko te aha hoki e tapiritia atu mau, e te arero hianga?

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Ko nga pere koi a te hunga nunui, me nga waro hunipa.

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Aue, toku mate, to te manene i Meheke, toku hoki e noho nei i nga teneti o Kerara!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Kua roa te nohoanga tahitanga o toku wairua ki te tangata e kino ana ki te ata noho.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Mo te ata noho ahau, engari ka korero ahau, ka anga ratou ka whawhai.