Hosea 11

Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

I a Iharaira e tamariki ana i aroha ahau ki a ia i reira, a karangatia ana e ahau taku tama i Ihipa.

Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

E karanga ana ratou i a ratou, e haere ke atu ana i a ratou: i patu whakahere ratou ki nga Paarimi, i tahu whakakakara ano ki nga whakapakoko.

Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

Otiia naku a Eparaima i ako ki te haere; i hikitia ratou e ahau ki runga ki oku ringa; heoi kihai ratou i mohio e rongoa ana ahau i a ratou.

Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

He taura tangata aku ki te kukume i a ratou, he here aroha: ko taku hoki ki a ratou ko ta te hunga e tango ana i te ioka i o ratou kauae; i hoatu ano e ahau he kai ki mua i a ratou.

Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

E kore ia e hoki atu ki te whenua o Ihipa; engari ko te Ahiriana hei kingi mona, mo ratou kihai i pai ki te hoki.

Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

Ka haua iho te hoari ki runga ki ona pa, whakamoti ai i ona tutaki a pau ake; na o ratou whakaaro hoki.

Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

A kei te tohe taku iwi ki te tahuri ke i ahau: ahakoa karangatia ratou ki te mea i runga rawa, kahore tetahi o ratou e whakanui i a ia.

Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

Me pehea koe ka hoatu whakarere ai e ahau, e Eparaima, me pehea ka tukua ai koe e ahau, e Iharaira? Me pehea ka meinga ai koe e ahau kia rite ki Arema? me pehea ka waiho ai koe kia rite ki Tepoimi? kua puta ke toku ngakau i roto i ahau, ngiha tah i ano oku konohinohitanga.

Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

E kore toku riri e mura nei e puta, e kore ahau e hoki ki te whakangaro i a Eparaima: ko te Atua hoki ahau, ehara i te tangata, ko te Mea Tapu i waenganui i a koe: e kore ano ahau e tomo ki te pa.

HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

Ka whaia e ratou a Ihowa, a ka hamama ia ano he raiona: ka hamama hoki ia, a ka haere wiri mai nga tamariki i te hauauru.

bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

Ka rere wiri mai ratou i Ihipa ano he manu, i te whenua o Ahiria ano he kukupa: ka whakanohoia ano hoki ratou e ahau ki o ratou whare, e ai ta Ihowa.

Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.

Kua oti ahau te karapoti e Eparaima ki te teka, e te whare o Iharaira ki te tinihanga: engari a Hura kei runga i ta te Atua tana tikanga: kei te Mea Tapu ia, pono tonu.