Hebrews 4

Lader os derfor, da der endnu står en Forjættelse tilbage om at indgå til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.

Na, kia mataku tatou, i te mea ka tukua iho nei he korero pai mo tatou kia tae atu ki tona okiokinga, kei tirohia mai tetahi o koutou kua mahue ki muri.

Thi også os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.

He mea kauwhau hoki te rongopai ki a tatou, he pera ano me tera i a ratou: heoi kihai te kupu i rangona i whai pai ki a ratou; no te mea kihai i whakananua ki te whakapono i roto i te hunga i rangona ai.

Thi vi gå ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: "Så svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.

Ka taea hoki te okiokinga e tatou kua whakapono nei; ka rite ki tana i ki ra, Na reira i riri ai ahau, i oati ai hoki, e kore ratou e tae ki toku okiokinga: kua oti na hoki nga mahi i te timatanga ra ano o te ao.

Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag således: "Og Gud hvilede på den syvende Dag fra alle sine Gerninger."

Ko tana kupu hoki tenei i tetahi wahi mo te ra whitu, A ka okioki te Atua i te ra whitu i ana mahi katoa.

Og fremdeles på dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile."

I tenei wahi ano hoki, E kore ratou e tae ki toku okiokinga.

Efterdi der altså står tilbage, at nogle skulle gå ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:

Na, tera atu ano he taenga mo etahi ki reira; kihai hoki te hunga i kauwhautia ai te rongopai ki a ratou i mua i tae, no te mea kahore o ratou whakapono:

så bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David så lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, når I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!"

A ka motuhia mai e ia tetahi ra, i a ia i mea ra i ta Rawiri, Hei aianei, i muri i taua wa roa ra; ko te kupu hoki tenei, Hei aianei, ki te rongo koutou ki tona reo, kaua e whakapakeketia o koutou ngakau.

Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.

Mehemea hoki i whai okiokinga ratou i a Hohua, e kore e korerotia e ia tetahi atu ra i muri iho.

Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.

Ina, tera atu ano he hapati okiokinga mo te iwi o te Atua.

Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

Ki te tae hoki te tangata ki tona okiokinga, ka okioki ano ia i ana mahi ake, ka pera me te Atua i okioki i ana mahi ake.

Lader os derfor gøre os Flid for at gå ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel på.

Na, kia puta to tatou uaua ki te tomo ki taua okiokinga, kei pera te whakaponokore o tetahi, a ka hinga.

Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Ånd, Ledemod såvel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Råd.

Ora tonu hoki te kupu a te Atua, mana tonu, koi rawa atu i tetahi hoari matarua, ngoto tonu, a wehea noatia te ngakau me te wairua, nga ponapona me te hinu wheua, a wawae ana ano i nga whakaaro, i nga hihiritanga o te ngakau.

Og ingen Skabning er usynlig for hans Åsyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi stå til Regnskab.

Kahore hoki he mea hanga i ngaro ki tona aroaro: heoi e takoto kau ana, e tuwhera ana nga mea katoa ki ona kanohi, kei a ia nei he kupu mo tatou.

Efterdi vi altså have en stor Ypperstepræst, som er gået igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!

Na, he tino tohunga nui to tatou, kua tomo ki nga rangi, a Ihu, te Tama a te Atua, kia mau pu tatou ki te tikanga i whakaaetia e tatou.

Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en sådan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.

Ehara hoki to tatou i te tohunga nui e kore e ahei kia mamae tahi me tatou e ngoikore nei; i whakamatautauria nei hoki ia i nga mea katoa, i i peneitia me tatou, kahore ia he hara.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Nådens Trone, for at vi kunne få Barmhjertighed og finde Nåde til betimelig Hjælp.

Na, kia haere maia atu tatou ki te torona o te aroha noa, kia puta mai ai ki a tatou te mahi tohu, kia kitea ai e tatou ta te aroha noa hei awhina mai mo nga wa e mate ai.