Psalms 120

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Zu Jehova rief ich in meiner Bedrängnis, und er erhörte mich.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Jehova, errette meine Seele von der Lippe der Lüge, von der Zunge des Truges!

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Was soll man dir geben und was dir hinzufügen, du Zunge des Truges?

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Scharfe Pfeile eines Gewaltigen, samt glühenden Kohlen der Ginster.

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Wehe mir, daß ich weile in Mesech, daß ich wohne bei den Zelten Kedars!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Lange hat meine Seele bei denen gewohnt, die den Frieden hassen.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ich will nur Frieden; aber wenn ich rede, so sind sie für Krieg.