Psalms 142

Poučna pjesma. Davidova. Kad bijaše u spilji. Molitva.

En læresalme av David, da han var i hulen, en bønn.

Iz svega glasa vapijem Jahvi, iz svega glasa Jahvu zaklinjem.

Med min røst roper jeg til Herren, med min røst beder jeg inderlig til Herren.

Pred njim svoju izlijevam tužaljku, tjeskobu svoju pred njim razastirem.

Jeg utøser min sorg for hans åsyn, jeg gir min nød til kjenne for hans åsyn.

Ako duh moj i klone u meni, ti put moj poznaješ. Na putu kojim prolazim potajnu mi zamku staviše.

Når min ånd vansmekter i mig, kjenner dog du min sti; på den vei jeg skal vandre, har de lagt skjulte snarer for mig.

Obazrem li se nadesno i pogledam: nitko ne zna za mene. Nemam kamo pobjeći, nitko za život moj ne mari.

Sku til min høire side og se! Det er ikke nogen som kjennes ved mig; all tilflukt er borte for mig, det er ikke nogen som spør efter min sjel.

K tebi, Jahve, vapijem; govorim: ti si mi utočište, ti si dio moj u zemlji živih.

Jeg roper til dig, Herre! Jeg sier: Du er min tilflukt, min del i de levendes land.

Poslušaj moje vapaje jer sam veoma nevoljan. Izbavi me od gonitelja mojih jer od mene oni su moćniji. [ (Psalms 142:8) Izvedi iz tamnice dušu moju da zahvaljujem imenu tvojemu. Oko mene će se okupiti pravednici zbog dobra što si ga iskazao meni. ]

Gi akt på mitt klagerop, for jeg er blitt såre elendig! Fri mig fra mine forfølgere, for de er mig for sterke! Før min sjel ut av fengslet, så jeg kan love ditt navn! De rettferdige skal samle sig omkring mig, når du gjør vel imot mig.