Psalms 141

Psalam. Davidov. Prizivljem te, Jahve, k meni pohitaj! Slušaj glas moj kojim tebi vapijem!
En salme av David. Herre, jeg kaller på dig, skynd dig til mig! Vend øret til min røst, nu jeg roper til dig!
Nek' mi se uzdigne molitva kao kad pred lice tvoje, podizanje mojih ruku nek' bude k'o prinos večernji!
La min bønn gjelde som røkoffer for ditt åsyn, mine henders opløftelse som et aften-matoffer!
Na usta mi, Jahve, stražu postavi i stražare na vrata usana mojih!
Herre, sett vakt for min munn, vokt mine lebers dør!
Ne daj da mi se srce zlu prikloni, da bezbožno počinim djela opaka; i u društvu zlotvora da ne blagujem poslastica njihovih!
Bøi ikke mitt hjerte til noget ondt, til å gjøre ugudelighets-gjerninger sammen med menn som gjør urett, og la mig ikke ete av deres fine retter!
Nek' me samo udari pravednik, ljubav je što me kara, al' ulje grešničko neće mi glavu pomazat'; zloći njihovoj oprijet ću se uvijek svojom molitvom.
La en rettferdig slå mig i kjærlighet og tukte mig! For sådan hodeolje vegre mitt hode sig ikke! Varer det enn ved, så setter jeg min bønn imot deres ondskap.
Kad strovale niz hridinu suce njihove, razumjet će kako blage bjehu riječi moje.
Deres dommere blir nedstyrtet og gitt klippen i vold, og selv forstår de at mine ord var liflige.
Kao kad orač ore i para zemlju, tako će im se na rubu Podzemlja kosti rasuti.
Som når en pløier og kløver jorden, således ligger våre ben spredt ved dødsrikets port.
U te su, Jahve, uprte oči moje, k tebi se utječem, ne daj da mi duša propadne!
For til dig, Herre, Herre, ser mine øine, til dig tar jeg min tilflukt; utøs ikke min sjel!
Čuvaj me od stupice koju postaviše meni, od zamki zločinaca!
Bevar mig for fellen som de har stilt op for mig, og for deres snarer som gjør urett!
Nek' u vlastite zamke upadnu zlotvori, a ja neka im umaknem!
La de ugudelige falle i sine egne garn, mens jeg går uskadd forbi!