Song of Solomon 5

我妹子，我新妇，我进了我的园中，采了我的没药和香料，吃了我的蜜房和蜂蜜，喝了我的酒和奶。我的朋友们，请吃！我所亲爱的，请喝，且多多地喝！

Jeg er kommet til min have, min søster, min brud! Jeg har plukket min myrra og min balsam, jeg har ett min honningkake og min honning, jeg har drukket min vin og min melk. Et, venner, og drikk! Drikk eder lystige, mine elskede!

我身睡卧，我心却醒。这是我良人的声音；他敲门说：我的妹子，我的佳偶，我的鸽子，我的完全人，求你给我开门；因我的头满了露水，我的头发被夜露滴湿。

Jeg sover, men mitt hjerte våker; da lyder min elskedes røst - han banker på: Lukk op for mig, min søster, min venninne, min due, du rene! For mitt hode er fullt av dugg, mine lokker av nattens dråper.

我回答说：我脱了衣裳，怎能再穿上呢？我洗了脚，怎能再玷污呢？

Jeg sa: Jeg har tatt av mig min kjortel, skulde jeg da ta den på igjen? Jeg har tvettet mine føtter, skulde jeg da skitne dem til?

我的良人从门孔里伸进手来，我便因他动了心。

Min elskede rakte sin hånd inn gjennem luken; da blev mitt hjerte rørt for hans skyld.

我起来，要给我良人开门。我的两手滴下没药；我的指头有没药汁滴在门闩上。

Jeg stod op for å lukke op for min elskede, og mine hender dryppet av myrra, mine fingrer av flytende myrra, som vætte låsens håndtak.

我给我的良人开了门；我的良人却已转身走了。他说话的时候，我神不守舍；我寻找他，竟寻不见；我呼叫他，他却不回答。

Jeg lukket op for min elskede, men min elskede hadde vendt om og gått bort; min sjel var ute av sig selv over hans ord; jeg lette efter ham, men fant ham ikke; jeg ropte på ham, men han svarte mig ikke.

城中巡逻看守的人遇见我，打了我，伤了我；看守城墙的人夺去我的披肩。

Vekterne, som går omkring i byen, møtte mig, de slo mig, de såret mig; de tok mitt slør fra mig, vekterne på murene.

耶路撒冷的众女子啊，我嘱咐你们：若遇见我的良人，要告诉他，我因思爱成病。

Jeg ber eder inderlig, I Jerusalems døtre! Om I finner min elskede, hvad skal I si ham? - At jeg er syk av kjærlighet.

你这女子中极美丽的，你的良人比别人的良人有何强处？你的良人比别人的良人有何强处，你就这样嘱咐我们？

Hvad er din elskede fremfor andre elskede, du fagreste blandt kvinner, hvad er din elskede fremfor andre elskede, siden du ber oss så inderlig?

我的良人白而且红，超乎万人之上。

Min elskede er hvit og rød, utmerket fremfor ti tusen.

他的头像至精的金子；他的头发厚密累垂，黑如乌鸦。

Hans hode er som det fineste gull; hans lokker er kruset, sorte som ravnen.

他的眼如溪水旁的鸽子眼，用奶洗净，安得合式。

Hans øine er som duer ved rinnende bekker; de bader sig i melk, de hviler i sin ramme.

他的两腮如香花畦，如香草台；他的嘴唇像百合花，且滴下没药汁。

Hans kinner er som velluktende blomstersenger, som det vokser krydderurter i; hans leber er som liljer, de drypper av flytende myrra.

他的两手好像金管，镶嵌水苍玉；他的身体如同雕刻的象牙，周围镶嵌蓝宝石。

Hans hender er gullringer med innlagte krysolitter, hans midje er et kunstverk av elfenben, dekket med safirer.

他的腿好像白玉石柱，安在精金座上；他的形状如黎巴嫩，且佳美如香柏树。

Hans ben er marmorstøtter, som står på fotstykker av fineste gull; hans skikkelse er som Libanon, herlig som sedrene.

他的口极其甘甜；他全然可爱。耶路撒冷的众女子啊，这是我的良人；这是我的朋友。

Hans gane er sødme, og alt ved ham er liflighet. Slik er min elskede, slik er min venn, I Jerusalems døtre!