Psalms 12

Til sangmesteren, efter Sjeminit; en salme av David.

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig. Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.