Psalms 28

(Af David.) Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Av David.  Till dig, HERRE, ropar jag;  min klippa, var icke stum mot mig.  Ja, var icke tyst mot mig, så att jag bliver lik      dem som fara ned i graven.

Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

 Hör mina böners ljud,      när jag ropar till dig,  när jag upplyfter mina händer      mot det allraheligaste i din helgedom.

Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

 Tag mig icke bort med de ogudaktiga      och med ogärningsmännen,  som tala vänligt med sin nästa      men hava ondska i sina hjärtan.

Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!

 Giv dem efter deras gärningar      och efter deras onda väsende,  giv dem efter deras händers verk,      vedergäll dem vad de hava gjort.

Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

 Ty de akta icke på HERRENS gärningar,      icke på hans händer verk;  därför skall han slå dem ned      och ej mer bygga upp dem.

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

 Lovad vare HERREN, ty han har hört     mina böners ljud!

min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

 HERREN är min starkhet och min sköld;      på honom förtröstade mitt hjärta.  Och jag vart hulpen, därför fröjdar sig mitt hjärta,      och med min sång vill jag tacka honom.

HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

 HERREN är sitt folks starkhet,  och ett frälsningens värn      är han för sin smorde.

Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!

 Fräls ditt folk      och välsigna din arvedel,  och var deras herde och bär dem      till evig tid.