Psalms 52

(Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Til sangmesteren; en læresalme av David,

Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

da edomitten Doeg kom og gav Saul til kjenne og sa til ham: David er kommet i Akimeleks hus.

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

Hvorfor roser du dig av ondskap, du veldige? Guds miskunnhet varer hele dagen.

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

På undergang tenker din tunge, lik en hvesset rakekniv, du som legger op listige råd!

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

Du elsker ondt istedenfor godt, løgn istedenfor å tale hvad rett er. Sela.

De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

Du elsker hvert ord som volder ødeleggelse, du svikaktige tunge!

"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

Gud skal da også bryte dig ned for evig tid; han skal gripe dig og rive dig ut av teltet og rykke dig op av de levendes land. Sela.

Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

Og de rettferdige skal se det og frykte, og de skal le av ham og si:

Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Se, der er den mann som ikke holdt Gud for sitt sterke vern, men satte sin lit til sin store rikdom, satte sin styrke i sin ondskap. Men jeg er som et grønt oljetre i Guds hus, jeg setter min lit til Guds miskunnhet evindelig og alltid. Jeg vil prise dig evindelig, fordi du har gjort det, og jeg vil bie efter ditt navn, fordi det er godt, for dine frommes åsyn.