Psalms 12

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
Al Capo de’ musici. Sopra l’ottava. Salmo di Davide. Salva, o Eterno, poiché l’uomo pio vien meno, e i fedeli vengono a mancare tra i figliuoli degli uomini.
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
Ciascuno mentisce parlando col prossimo; parlano con labbro lusinghiero e con cuor doppio.
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
L’Eterno recida tutte le labbra lusinghiere, la lingua che parla alteramente,
dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
quelli che dicono: Con le nostre lingue prevarremo; le nostre labbra sono per noi; chi sarà signore su noi?
"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
Per l’oppressione dei miseri, per il grido d’angoscia de’ bisognosi, ora mi leverò, dice l’Eterno; darò loro la salvezza alla quale anelano.
HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
Le parole dell’Eterno son parole pure, sono argento affinato in un crogiuolo di terra, purificato sette volte.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
Tu, o Eterno, li proteggerai, li preserverai da questa generazione in perpetuo.
De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.
Gli empi vanno attorno da tutte le parti quando la bassezza siede in alto tra i figliuoli degli uomini.