Psalms 14

Til sangmesteren; av David. Dåren sier i sitt hjerte: Det er ikke nogen Gud. Onde, vederstyggelige er deres gjerninger; det er ingen som gjør godt.

(Til sangmesteren. Af David.) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Herren skuer ned fra himmelen på menneskenes barn for å se om det er nogen forstandig, nogen som søker Gud.

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

De er alle avveket, alle tilsammen fordervet; det er ingen som gjør godt, enn ikke én.

Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Sanser de da ikke, alle de som gjør urett, som eter mitt folk, likesom de eter brød? På Herren kaller de ikke.

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Da forferdes de såre; for Gud er med den rettferdige slekt.

Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Gjør bare den elendiges råd til skamme! For Herren er hans tilflukt.

Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

O, at der fra Sion må komme frelse for Israel! Når Herren gjør ende på sitt folks fangenskap, da skal Jakob fryde sig, Israel glede sig.

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!