Psalms 82

(En Salme af Asaf.) Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom
"Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela.
Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;
red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!
Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.
Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;
dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"
Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!