Psalms 24

(Af David. En salme.) HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;
thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.
Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?
Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;
han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.
Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.
Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!
Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.