Psalms 113

Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!
Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;
fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!
Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.
Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje
og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -
som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet
og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,
han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!