Psalms 81

Sevincinizi dile getirin gücümüz olan Tanrı’ya, Sevinç çığlıkları atın Yakup’un Tanrısı’na!
Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf.
Çalgıya başlayın, tef çalın, Tatlı sesli lir ve çenk çınlatın.
Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
[] Yeni Ay’da, dolunayda, Boru çalın bayram günümüzde.
Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
Çünkü bu İsrail için bir kuraldır, Yakup’un Tanrısı’nın ilkesidir.
Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Tanrı Mısır’a karşı yürüdüğünde, Yusuf soyuna koydu bu koşulu. Orada tanımadığım bir ses işittim:
For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
“Sırtındaki yükü kaldırdım, Ellerin küfeden kurtuldu” diyordu,
Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
[] “Sıkıntıya düşünce seslendin, seni kurtardım, Gök gürlemesinin ardından sana yanıt verdim, Meriva sularında seni sınadım. Sela
Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
“Dinle, ey halkım, seni uyarıyorum; Ey İsrail, keşke beni dinlesen!
I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.
[] Aranızda yabancı ilah olmasın, Başka bir ilaha tapmayın!
Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
Seni Mısır’dan çıkaran Tanrın RAB benim. Ağzını iyice aç, doldurayım!
Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
“Ama halkım sesimi dinlemedi, İsrail bana boyun eğmek istemedi.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Ben de onları inatçı yürekleriyle baş başa bıraktım, Bildikleri gibi yaşasınlar diye.
Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
Keşke halkım beni dinleseydi, İsrail yollarımda yürüseydi!
Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
Düşmanlarını hemen yere serer, Hasımlarına el kaldırırdım!
O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
Benden nefret edenler bana boyun eğerdi, Bu böyle sonsuza dek sürerdi.
Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
Oysa sizleri en iyi buğdayla besler, Kayadan akan balla doyururdum.”
De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig. Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.