Psalms 120

Sıkıntıya düşünce RAB’be seslendim; Yanıtladı beni.
En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
Ya RAB, kurtar canımı yalancı dudaklardan, Aldatıcı dillerden!
Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
Ey aldatıcı dil, RAB ne verecek sana, Daha ne verecek?
Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
Yiğidin sivri oklarıyla Retem çalısından alevli korlar!
Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
Vay bana, Meşek’te garip kaldım sanki, Kedar çadırları arasında oturdum.
Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
Fazla kaldım Barıştan nefret edenler arasında.
Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
Ben barış yanlısıyım, Ama söze başladığımda, Onlar savaşa kalkıyor!
Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.