Job 22

Temanlı Elifaz şöyle yanıtladı:
Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
[] “İnsan Tanrı’ya yararlı olabilir mi? Bilge kişinin bile O’na yararı dokunabilir mi?
Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
Doğruluğun Her Şeye Gücü Yeten’e ne zevk verebilir, Kusursuz yaşamın O’na ne kazanç sağlayabilir?
Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
Seni azarlaması, dava etmesi O’ndan korktuğun için mi?
Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
Kötülüğün büyük, Günahların sonsuz değil mi?
Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
Çünkü kardeşlerinden nedensiz rehin alıyor, Onları soyuyordun.
Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
Yorguna su içirmedin, Açtan ekmeği esirgedin;
Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
Ülkeye bileğinle sahip oldun, Saygın biri olarak orada yaşadın.
Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
Dul kadınları eli boş çevirdin, Öksüzlerin kolunu kanadını kırdın.
Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
Bu yüzden her yanın tuzaklarla çevrili, Ansızın gelen korkuyla yılıyorsun,
Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
Her şey kararıyor, göremez oluyorsun, Seller altına alıyor seni.
Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
“Tanrı göklerin yükseklerinde değil mi? Yıldızlara bak, ne kadar yüksekteler!
Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
Sen ise, ‘Tanrı ne bilir?’ diyorsun, ‘Zifiri karanlığın içinden yargılayabilir mi?
Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
Koyu bulutlar O’na engeldir, göremez, Gökkubbenin üzerinde dolaşır.’
Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
Kötülerin yürüdüğü Eski yolu mu tutacaksın?
Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
Onlar ki, vakitleri gelmeden çekilip alındılar, Temellerini sel bastı.
de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
Tanrı’ya, ‘Bizden uzak dur!’ dediler, ‘Her Şeye Gücü Yeten bize ne yapabilir?’
de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
Ama onların evlerini iyilikle dolduran O’ydu. Bunun için kötülerin öğüdü benden uzak olsun.
enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
“Doğrular onların yıkımını görüp sevinir, Suçsuzlar şöyle diyerek eğlenir:
De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:
‘Düşmanlarımız yok edildi, Malları yanıp kül oldu.’
Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
“Tanrı’yla dost ol, barış ki, Bolluğa eresin.
Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
Ağzından çıkan öğretiyi benimse, Sözlerini yüreğinde tut.
Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
Her Şeye Gücü Yeten’e dönersen, eski haline kavuşursun. Kötülüğü çadırından uzak tutar,
Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
Altınını yere, Ofir altınını vadideki çakılların arasına atarsan,
Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
Her Şeye Gücü Yeten senin altının, Değerli gümüşün olur.
Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
O zaman Her Şeye Gücü Yeten’den zevk alır, Yüzünü Tanrı’ya kaldırırsın.
for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
O’na dua edersin, dinler seni, Adaklarını yerine getirirsin.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
Neye karar verirsen yapılır, Yollarını ışık aydınlatır.
og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
İnsanlar seni alçaltınca, güvenini yitirme, Çünkü Tanrı alçakgönüllüleri kurtarır.
når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
O suçsuz olmayanı bile kurtarır, Senin ellerinin temizliği sayesinde kurtulur suçlu.”
han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.