Psalms 88

Ya RAB, beni kurtaran Tanrı, Gece gündüz sana yakarıyorum.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
Duam sana erişsin, Kulak ver yakarışıma.
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Çünkü sıkıntıya doydum, Canım ölüler diyarına yaklaştı.
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
Ölüm çukuruna inenler arasında sayılıyorum, Tükenmiş gibiyim;
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Ölüler arasına atılmış, Artık anımsamadığın, İlginden yoksun, Mezarda yatan cesetler gibiyim.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Beni çukurun dibine, Karanlıklara, derinliklere attın.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Öfken üzerime çöktü, Dalga dalga kızgınlığınla beni ezdin. Sela
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
Yakınlarımı benden uzaklaştırdın, İğrenç kıldın beni gözlerinde. Kapalı kaldım, çıkamıyorum.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Üzüntüden gözlerimin feri sönüyor, Her gün sana yakarıyorum, ya RAB, Ellerimi sana açıyorum.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Harikalarını ölülere mi göstereceksin? Ölüler mi kalkıp seni övecek? Sela
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
Sevgin mezarda, Sadakatin yıkım diyarında duyurulur mu?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Karanlıklarda harikaların, Unutulmuşluk diyarında doğruluğun bilinir mi?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Ama ben, ya RAB, yardıma çağırıyorum seni, Sabah duam sana varıyor.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Niçin beni reddediyorsun, ya RAB, Neden yüzünü benden gizliyorsun?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Düşkünüm, gençliğimden beri ölümle burun burunayım, Dehşetlerinin altında tükendim.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Şiddetli gazabın üzerimden geçti, Saçtığın dehşet beni yedi bitirdi.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Bütün gün su gibi kuşattılar beni, Çevremi tümüyle sardılar.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Eşi dostu benden uzaklaştırdın, Tek dostum karanlık kaldı.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.