Proverbs 31

Massa Kralı Lemuel’in sözleri, Annesinin ona öğrettikleri:
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
“Oğlum, rahmimin ürünü, ne diyeyim? Adaklarımın yanıtı oğlum, ne diyeyim?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Gücünü kadınlara, Gençliğini kralları mahvedenlere kaptırma!
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
“Şarap içmek krallara yakışmaz, ey Lemuel, Krallara yakışmaz! İçkiyi özlemek hükümdarlara yaraşmaz.
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
Çünkü içince kuralları unutur, Mazlumun hakkını yerler.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
İçkiyi çaresize, Şarabı kaygı çekene verin.
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
İçsin ki yoksulluğunu unutsun, Artık sefaletini anmasın.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Ağzını hakkını savunamayan için, Kimsesizin davasını gütmek için aç.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Ağzını aç ve adaletle yargıla, Mazlumun, yoksulun hakkını savun.”
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Erdemli kadını kim bulabilir? Onun değeri mücevherden çok üstündür.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Kocası ona yürekten güvenir Ve kazancı eksilmez.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Kadın ona kötülükle değil, Yaşamı boyunca iyilikle karşılık verir.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Yün, keten bulur, Zevkle elleriyle işler.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Ticaret gemileri gibidir, Yiyeceğini uzaktan getirir.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Gün ağarmadan kalkar, Ev halkına yiyecek, hizmetçilerine paylarını verir.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
Bir tarlayı gözüne kestirip satın alır, El emeğiyle kazandığı parayla bağ diker.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Giyinip kollarını sıvar, Canla başla çalışır.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Ticaretinin kârlı olduğunu bilir, Çırası gece boyunca yanar.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Eliyle örekeyi tutar, Avucunda iği tutar.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Mazluma kollarını açar, Yoksula elini uzatır.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Kar yağınca ev halkı için kaygılanmaz, Çünkü hepsinin iki kat giysisi vardır.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Yatak örtüleri dokur, Kendi giysileri ince mor ketendendir.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Kocası ülkenin ileri gelenleriyle oturup kalkar, Kent kurulunda iyi tanınır.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Kadın diktiği keten giysilerle Ördüğü kuşakları tüccara satar.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Güç ve onurla kuşanmıştır, Geleceğe güvenle bakar.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Ağzından bilgelik akar, Dili iyilik öğütler.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Ev halkının işlerini yönetir, Tembellik nedir bilmez.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Çocukları önünde ayağa kalkıp onu kutlar, Kocası onu över.
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
“Soylu işler yapan çok kadın var, Ama sen hepsinden üstünsün” der.
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
Çekicilik aldatıcı, güzellik boştur; Ama RAB’be saygılı kadın övülmeye layıktır.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Ellerinin hak ettiğini verin kendisine, Yaptıkları için kent kurulunda övülsün.
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.