Proverbs 24

Kötülere imrenme, Onlarla birlikte olmayı isteme.
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
Çünkü yürekleri zorbalık tasarlar, Dudakları belalardan söz eder.
thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
Ev bilgelikle yapılır, Akılla pekiştirilir.
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
Bilgi sayesinde odaları Her türlü değerli, güzel eşyayla dolar.
ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
Bilgelik güçten, Bilgi kaba kuvvetten üstündür.
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
Savaşmak için yöntem, Zafer kazanmak için birçok danışman gerekli.
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
Ahmak için bilgelik ulaşılamayacak kadar yüksektir, Kent kurulunda ağzını açamaz.
Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
Kötülük tasarlayan kişi Düzenbaz olarak bilinecektir.
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Ahmakça tasarılar günahtır, Alaycı kişiden herkes iğrenir.
Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Sıkıntılı günde cesaretini yitirirsen, Gücün kıt demektir.
Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Ölüm tehlikesi içinde olanları kurtar, Ölmek üzere olanları esirge.
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
“İşte bunu bilmiyordum” desen de, İnsanın yüreğindekini bilen sezmez mi? Senin canını koruyan anlamaz mı? Ödetmez mi herkese yaptığını?
Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Oğlum, bal ye, çünkü iyidir, Süzme bal damağa tatlı gelir.
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
Bilgelik de canın için öyledir, bilmiş ol. Bilgeliği bulursan bir geleceğin olur Ve umudun boşa çıkmaz.
vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
Ey kötü adam, doğru kişinin evine karşı pusuya yatma, Konutunu yıkmaya kalkma.
Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
Çünkü doğru kişi yedi kez düşse yine kalkar, Ama kötüler felakette yıkılır.
thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
Düşmanın düşüşüne keyiflenme, Sendelemesine sevinme.
Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
Yoksa RAB görür ve hoşnut kalmaz Ve düşmanına duyduğu öfke yatışır.
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
Kötülük edenlere kızıp üzülme, Onlara özenme.
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
Çünkü kötülerin geleceği yok, Çırası sönecek onların.
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
Oğlum, RAB’be ve krala saygı göster, Onlara başkaldıranlarla arkadaşlık etme.
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
Çünkü onlar ansızın felakete uğrar, İnsanın başına ne belalar getireceklerini kim bilir?
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
Şunlar da bilgelerin sözleridir: Yargılarken yan tutmak iyi değildir.
Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Kötüye, “Suçsuzsun” diyen yargıcı Halklar lanetler, uluslar kınar.
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
Ne mutlu suçluyu mahkûm edene! Herkes onu candan kutlar.
men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Dürüst yanıt Gerçek dostluğun işaretidir.
Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
İlkin dışardaki işini bitirip tarlanı hazırla, Ondan sonra evini yap.
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
Başkalarına karşı nedensiz tanıklık etme Ve dudaklarınla aldatma.
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
“Bana yaptığını ben de ona yapacağım, Ödeteceğim bana yaptığını” deme.
sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
Tembelin tarlasından, Sağduyudan yoksun kişinin bağından geçtiğimde
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
Her yanı dikenlerin, otların Kapladığını gördüm; Taş duvar da yıkılmıştı.
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
Gördüklerimi derin derin düşündüm, Seyrettiklerimden ibret aldım.
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:
[] “Biraz kestireyim, biraz uyuklayayım, Ellerimi kavuşturup şöyle bir uyuyayım” demeye kalmadan,
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Yokluk bir haydut gibi, Yoksulluk bir akıncı gibi gelir üzerine.
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.