Proverbs 12

Terbiye edilmeyi seven bilgiyi de sever, Azarlanmaktan nefret eden budaladır.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
İyi kişi RAB’bin lütfuna erer, Ama düzenbazı RAB mahkûm eder.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Kötülük kişiyi güvenliğe kavuşturmaz, Ama doğruların kökü kazılamaz.
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Erdemli kadın kocasının tacıdır, Edepsiz kadınsa kocasını yer bitirir.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
Doğruların tasarıları adil, Kötülerin öğütleri aldatıcıdır.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Kötülerin sözleri ölüm tuzağıdır, Doğruların konuşmasıysa onları kurtarır.
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Kötüler yıkılıp yok olur, Doğru kişinin evi ayakta kalır.
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Kişi sağduyusu oranında övülür, Çarpık düşünceliyse küçümsenir.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Köle sahibi olup aşağılanan Büyüklük taslayıp ekmeğe muhtaç olandan yeğdir.
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
Doğru kişi hayvanıyla ilgilenir, Ama kötünün sevecenliği bile zalimcedir.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Toprağını işleyenin ekmeği bol olur, Hayal peşinde koşansa sağduyudan yoksundur.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Kötü kişi kötülerin ganimetini ister, Ama doğru kişilerin kökü ürün verir.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
Kötü kişinin günahlı sözleri kendisi için tuzaktır, Ama doğru kişi sıkıntıyı atlatır.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
İnsan ağzının ürünüyle iyiliğe doyar, Elinin emeğine göre de karşılığını alır.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
Ahmağın yolu kendi gözünde doğrudur, Bilge kişiyse öğüde kulak verir.
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
Ahmak sinirlendiğini hemen belli eder, Ama ihtiyatlı olan aşağılanmaya aldırmaz.
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Dürüst tanık doğruyu söyler, Yalancı tanıksa hile solur.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Düşünmeden söylenen sözler kılıç gibi keser, Bilgelerin diliyse şifa verir.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Gerçek sözler sonsuza dek kalıcıdır, Oysa yalanın ömrü bir anlıktır.
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Kötülük tasarlayanın yüreği hileci, Barışı öğütleyenin yüreğiyse sevinçlidir.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Doğru kişiye hiç zarar gelmez, Kötünün başıysa beladan kurtulmaz.
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
RAB yalancı dudaklardan iğrenir, Ama gerçeğe uyanlardan hoşnut kalır.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
İhtiyatlı kişi bilgisini kendine saklar, Oysa akılsızın yüreği ahmaklığını ilan eder.
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
Çalışkanların eli egemenlik sürer, Tembellikse köleliğe götürür.
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Kaygılı yürek insanı çökertir, Ama güzel söz sevindirir.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Doğru kişi arkadaşına da yol gösterir, Kötünün tuttuğu yolsa kendini saptırır.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Tembel kişi işini bitirmez, Oysa çalışkan değerli bir servet kazanır.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
Doğru yol yaşam kaynağıdır, Bu yol ölümsüzlüğe götürür.
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.