Isaiah 50

 Så säger HERREN:  Var är eder moders skiljebrev,  det, varmed jag skulle hava förskjutit henne?  Eller finnes bland mina borgenärer någon  som jag har sålt eder åt?  Nej, genom edra missgärningar bleven I sålda,  och för edra överträdelsers skull blev eder moder förskjuten.

Så siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig, så jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Brøde solgtes I, for eders Synd blev eders Moder sendt bort.

 Varför var ingen tillstädes, när jag kom?  Varför svarade ingen, när jag ropade?  Har då min arm blivit för kort, så att den ej kan förlossa,  eller finnes hos mig ingen kraft till att hjälpa?  Med min näpst uttorkar jag ju havet,  och strömmarna gör jag till torrt land,  så att fiskarna ruttna och dö av törst,  eftersom vattnet är borta;

Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg kaldte? Er min Hånd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft til at redde? Ved min Trussel udtørrer jeg Havet, Strømme gør jeg til Ørk, så Fiskene rådner af Mangel på Vand og dør af Tørst;

 själva himmelen kläder jag i mörker  och giver den sorgdräkt att bära.

jeg klæder Himlen i sort og hyller den ind i Sæk.

 Herren, HERREN har givit mig      en tunga med lärdom,  så att jag förstår att genom mina ord      hugsvala den trötte;  han väcker var morgon mitt öra,      han väcker det      till att höra på lärjungesätt.

Den Herre HERREN gav mig Lærlinges Tunge, at jeg skulde vide at styrke de trætte med Ord; han vækker hver Morgen mit Øre, han vækker det til at høre, som Lærlinge hører.

 Ja, Herren, HERREN har öppnat mitt öra,      och jag har ej varit gensträvig,      jag har ej vikit tillbaka.

Den Herre HERREN åbnede mit Øre, og jeg stred ikke imod, jeg unddrog mig ikke;

 Jag höll fram min rygg åt dem som slogo mig      och mina kinder åt dem som ryckte mig i skägget;  jag skylde icke mitt ansikte      mot smädelse och spott.

min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigt skjulte jeg ikke for Hån og Spyt.

 Men Herren, HERREN hjälper mig,      därför kände jag ej smädelsen,  därför gjorde jag min panna hård såsom sten;      jag visste ju, att jag ej skulle komma på skam.

Mig hjælper den Herre HERREN, så jeg ikke beskæmmes; jeg gør derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.

 Den som dömer mig fri är nära, vem vill då gå till rätta med mig?      Må han träda fram jämte mig.  Vem vill vara min anklagare?      Må han komma hit till mig.

Min Retfærdiggører er nær; lad os mødes, om nogen vil Strid; om nogen vil trætte med mig, så træde han hid!

 Se, Herren, HERREN hjälper mig;      vem vill då döma mig skyldig?  Se, de skola allasammans falla sönder såsom en klädnad;      mal skall förtära dem.

Se, den Herre HERREN hjælper mig, hvo vil fordømme mig? Se, alle slides op som en Klædning, Møl fortærer dem.

 Vem bland eder, som fruktar HERREN      och hör hans tjänares röst?  Om han än vandrar i mörkret      och icke ser någon ljusning,  så förtröste han dock på HERRENS namn      och stödje sig vid sin Gud.

Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver, som vandrer i Mørke og uden Lys; han stole på HERRENs Navn, søge Støtte hos sin Gud!

 Men se, I alla som tänden upp en brand      och väpnen eder med glödande pilar,  I hemfallen själva åt lågorna från eder brand      och åt pilarna som I haven antänt.  Av min hand skall detta vederfaras eder;      i kval skolen I komma att ligga.

Alle I, som optænder Ild og sætter Pile i Brand, gå ind i eders brændende Ild, i Pilene, I tændte! Fra min Hånd skal det ramme eder, i Kval skal I ligge.