Psalms 91

EL que habita al abrigo del Altísimo, Morará bajo la sombra del Omnipotente.
Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Diré yo á JEHOVÁ: Esperanza mía, y castillo mío; Mi Dios, en él confiaré.
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
Y él te librará del lazo del cazador: De la peste destruidora.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Con sus plumas te cubrirá, Y debajo de sus alas estarás seguro: Escudo y adarga es su verdad.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
No tendrás temor de espanto nocturno, Ni de saeta que vuele de día;
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
Ni de pestilencia que ande en oscuridad, Ni de mortandad que en medio del día destruya.
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Caerán á tu lado mil, Y diez mil á tu diestra: Mas á ti no llegará.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
Ciertamente con tus ojos mirarás, Y verás la recompensa de los impíos.
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Porque tú has puesto á JEHOVÁ, que es mi esperanza. Al Altísimo por tu habitación,
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
No te sobrevendrá mal, Ni plaga tocará tu morada.
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Pues que á sus ángeles mandará acerca de ti, Que te guarden en todos tus caminos.
thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
En las manos te llevarán, Porque tu pie no tropiece en piedra.
de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
Sobre el león y el basilisco pisarás; Hollarás al cachorro del león y al dragón.
du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
Por cuanto en mí ha puesto su voluntad, yo también lo libraré: Pondrélo en alto, por cuanto ha conocido mi nombre.
"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Me invocará, y yo le responderé: Con él estaré yo en la angustia: Lo libraré, y le glorificaré.
kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
Saciarélo de larga vida, Y mostraréle mi salud.
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"