Psalms 35

Salmo de David. DISPUTA, oh JEHOVÁ, con los que contra mí contienden; Pelea con los que me combaten.
(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Echa mano al escudo y al pavés, Y levántate en mi ayuda.
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Y saca la lanza, cierra contra mis perseguidores; Di á mi alma: Yo soy tu salud.
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Avergüéncense y confúndanse los que buscan mi alma: Vuelvan atrás, y sean avergonzados los que mi mal intentan.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Sean como el tamo delante del viento; Y el ángel de JEHOVÁ los acose.
de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Sea su camino oscuridad y resbaladeros; Y el ángel de JEHOVÁ los persiga.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Porque sin causa escondieron para mí su red en un hoyo; Sin causa hicieron hoyo para mi alma.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Véngale el quebrantamiento que no sepa, Y su red que escondió lo prenda: Con quebrantamiento en ella caiga.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Y gócese mi alma en JEHOVÁ; Y alégrese en su salud.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Todos mis huesos dirán: JEHOVÁ, ¿quién como tú, Que libras al afligido del más fuerte que él, Y al pobre y menesteroso del que le despoja?
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
Levantáronse testigos falsos; Demandáronme lo que no sabía;
Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Volviéronme mal por bien, Para abatir á mi alma.
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Mas yo, cuando ellos enfermaron, me vestí de saco; Afligí con ayuno mi alma, Y mi oración se revolvía en mi seno.
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Como por mi compañero, como por mi hermano andaba; Como el que trae luto por madre, enlutado me humillaba.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Pero ellos se alegraron en mi adversidad, y se juntaron; Juntáronse contra mí gentes despreciables, y yo no lo entendía: Despedazábanme, y no cesaban;
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
Con los lisonjeros escarnecedores truhanes, Crujiendo sobre mí sus dientes.
for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
Señor, ¿hasta cuándo verás esto? Recobra mi alma de sus quebrantamientos, mi única de los leones.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Te confesaré en grande congregación; Te alabaré entre numeroso pueblo.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
No se alegren de mí mis enemigos injustos: Ni los que me aborrecen sin causa hagan del ojo.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Porque no hablan paz; Y contra los mansos de la tierra piensan palabras engañosas.
Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Y ensancharon sobre mí su boca; Dijeron: ¡Ea, ea, nuestros ojos lo han visto!
de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
Tú lo has visto, oh JEHOVÁ; no calles: Señor, de mí no te alejes.
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Muévete y despierta para mi juicio, Para mi causa, Dios mío y Señor mío.
rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Júzgame conforme á tu justicia, JEHOVÁ Dios mío; Y no se alegren de mí.
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
No digan en su corazón: ¡Ea, alma nuestra! No digan: ¡Hémoslo devorado!
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Avergüéncense, y sean confundidos á una los que de mi mal se alegran: Vístanse de vergüenza y de confusión los que se engrandecen contra mí.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Canten y alégrense los que están á favor de mi justa causa, Y digan siempre: Sea ensalzado JEHOVÁ, Que ama la paz de su siervo.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Y mi lengua hablará de tu justicia, Y de tu loor todo el día.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.