Psalms 132

Cántico gradual. ACUÉRDATE, oh JEHOVÁ, de David, Y de toda su aflicción;

(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

Que juró él á JEHOVÁ, Prometió al Fuerte de Jacob:

hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :

No entraré en la morada de mi casa, Ni subiré sobre el lecho de mi estrado;

"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

No daré sueño á mis ojos, Ni á mis párpados adormecimiento.

under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

Hasta que halle lugar para JEHOVÁ, Moradas para el Fuerte de Jacob.

før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"

He aquí, en Ephrata oímos de ella: Hallamósla en los campos del bosque.

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

Entraremos en sus tiendas; Encorvarnos hemos al estrado de sus pies.

lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

Levántate, oh JEHOVÁ, á tu reposo; Tú y el arca de tu fortaleza.

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Tus sacerdotes se vistan de justicia, Y regocíjense tus santos.

Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

Por amor de David tu siervo No vuelvas de tu ungido el rostro.

For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

En verdad juró JEHOVÁ á David, No se apartará de ellos: Del fruto de tu vientre pondré sobre tu trono.

HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.

Si tus hijos guardaren mi alianza, Y mi testimonio que yo les enseñaré, Sus hijos también se sentarán sobre tu trono para siempre.

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

Porque JEHOVÁ ha elegido á Sión; Deseóla por habitación para sí.

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

Éste es mi reposo para siempre: Aquí habitaré, porque la he deseado.

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

Á su mantenimiento daré bendición: Sus pobres saciaré de pan.

Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

Asimismo vestiré á sus sacerdotes de salud, Y sus santos darán voces de júbilo.

dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

Allí haré reverdecer el cuerno de David: He prevenido lámpara á mi ungido.

Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

Á sus enemigos vestiré de confusión: Mas sobre él florecerá su corona.

Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"