Psalms 120

Cántico gradual. Á JEHOVÁ llamé estando en angustia, Y él me respondió.
(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Libra mi alma, oh JEHOVÁ, de labio mentiroso, De la lengua fraudulenta.
HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
¿Qué te dará, ó qué te aprovechará, Oh lengua engañosa?
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Agudas saetas de valiente, Con brasas de enebro.
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
¡Ay de mí, que peregrino en Mesech, Y habito entre las tiendas de Kedar!
Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Mucho se detiene mi alma Con los que aborrecen la paz.
Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Yo soy pacífico: Mas ellos, así que hablo, me hacen guerra.
Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!