Psalms 107

ALABAD á JEHOVÁ, porque es bueno; Porque para siempre es su misericordia.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Digan lo los redimidos de JEHOVÁ, Los que ha redimido del poder del enemigo,
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Y los ha congregado de las tierras, Del oriente y del occidente, Del aquilón y de la mar.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Anduvieron perdidos por el desierto, por la soledad sin camino, No hallando ciudad de población.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Hambrientos y sedientos, Su alma desfallecía en ellos.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Habiendo empero clamado á JEHOVÁ en su angustia, Librólos de sus aflicciones:
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Y dirigiólos por camino derecho, Para que viniesen á ciudad de población.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Porque sació al alma menesterosa, Y llenó de bien al alma hambrienta.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Los que moraban en tinieblas y sombra de muerte, Aprisionados en aflicción y en hierros;
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Por cuanto fueron rebeldes á las palabras de JEHOVÁ, Y aborrecieron el consejo del Altísimo.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Por lo que quebrantó él con trabajo sus corazones, Cayeron y no hubo quien los ayudase;
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Luego que clamaron á JEHOVÁ en su angustia, Librólos de sus aflicciones.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Sacólos de las tinieblas y de la sombra de muerte, Y rompió sus prisiones.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Porque quebrantó las puertas de bronce, Y desmenuzó los cerrojos de hierro.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Los insensatos, á causa del camino de su rebelión Y á causa de sus maldades, fueron afligidos.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Su alma abominó toda vianda, Y llegaron hasta las puertas de la muerte.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Mas clamaron á JEHOVÁ en su angustia, Y salvólos de sus aflicciones.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Envió su palabra, y curólos, Y librólos de su ruina.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres:
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Y sacrifiquen sacrificios de alabanza, Y publiquen sus obras con júbilo.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Los que descienden á la mar en navíos, Y hacen negocio en las muchas aguas,
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Ellos han visto las obras de JEHOVÁ, Y sus maravillas en el profundo.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Él dijo , é hizo saltar el viento de la tempestad, Que levanta sus ondas.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Suben á los cielos, descienden á los abismos: Sus almas se derriten con el mal.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Tiemblan, y titubean como borrachos, Y toda su ciencia es perdida.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Claman empero á JEHOVÁ en su angustia, Y líbralos de sus aflicciones.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Hace parar la tempestad en sosiego, Y se apaciguan sus ondas.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Alégranse luego porque se reposaron; Y él los guía al puerto que deseaban.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Y ensálcenlo en la congregación del pueblo; Y en consistorio de ancianos lo alaben.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Él vuelve los ríos en desierto, Y los manantiales de las aguas en secadales;
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
La tierra fructífera en salados, Por la maldad de los que la habitan.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
Vuelve el desierto en estanques de aguas, Y la tierra seca en manantiales.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Y allí aposenta á los hambrientos, Y disponen ciudad para habitación;
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Y siembran campos, y plantan viñas, Y rinden crecido fruto.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Y los bendice, y se multiplican en gran manera; Y no disminuye sus bestias.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Y luego son menoscabados y abatidos Á causa de tiranía, de males y congojas.
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Él derrama menosprecio sobre los príncipes, Y les hace andar errados, vagabundos, sin camino:
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Y levanta al pobre de la miseria, Y hace multiplicar las familias como rebaños de ovejas.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Vean los rectos, y alégrense; Y toda maldad cierre su boca.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
¿Quién es sabio y guardará estas cosas, Y entenderá las misericordias de JEHOVÁ?
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!