Proverbs 7

HIJO mío, guarda mis razones, Y encierra contigo mis mandamientos.
Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;
Guarda mis mandamientos, y vivirás; Y mi ley como las niñas de tus ojos.
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Lígalos á tus dedos; Escríbelos en la tabla de tu corazón.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Di á la sabiduría: Tú eres mi hermana; Y á la inteligencia llama parienta:
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Para que te guarden de la mujer ajena, Y de la extraña que ablanda sus palabras.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
Porque mirando yo por la ventana de mi casa, Por mi celosía,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Vi entre los simples, Consideré entre los jóvenes, Un mancebo falto de entendimiento,
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
El cual pasaba por la calle, junto á la esquina de aquella, É iba camino de su casa,
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
Á la tarde del día, ya que oscurecía, En la oscuridad y tiniebla de la noche.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
Y he aquí, una mujer que le sale al encuentro Con atavío de ramera, astuta de corazón,
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Alborotadora y rencillosa, Sus pies no pueden estar en casa;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Unas veces de fuera, ó bien por las plazas, Acechando por todas las esquinas.
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
Y traba de él, y bésalo; Desvergonzó su rostro, y díjole:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Sacrificios de paz había prometido, Hoy he pagado mis votos;
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
Por tanto he salido á encontrarte, Buscando diligentemente tu rostro, y te he hallado.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Con paramentos he ataviado mi cama, Recamados con cordoncillo de Egipto.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
He sahumado mi cámara Con mirra, áloes, y cinamomo.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Ven, embriaguémonos de amores hasta la mañana; Alegrémonos en amores.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Porque el marido no está en casa, Hase ido á un largo viaje:
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
El saco de dinero llevó en su mano; El día señalado volverá á su casa.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
Rindiólo con la mucha suavidad de sus palabras, Obligóle con la blandura de sus labios.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Vase en pos de ella luego, Como va el buey al degolladero, Y como el loco á las prisiones para ser castigado;
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Como el ave que se apresura al lazo, Y no sabe que es contra su vida, Hasta que la saeta traspasó su hígado.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
Ahora pues, hijos, oídme, Y estad atentos á las razones de mi boca.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
No se aparte á sus caminos tu corazón; No yerres en sus veredas.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Porque á muchos ha hecho caer heridos; Y aun los más fuertes han sido muertos por ella.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Caminos del sepulcro son su casa, Que descienden á las cámaras de la muerte.
Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.