Proverbs 31

PALABRAS del rey Lemuel; la profecía con que le enseñó su madre.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
¿Qué, hijo mío? ¿y qué, hijo de mi vientre? ¿Y qué, hijo de mis deseos?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
No des á las mujeres tu fuerza, Ni tus caminos á lo que es para destruir los reyes.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
No es de los reyes, oh Lemuel, no es de los reyes beber vino, Ni de los príncipes la cerveza.
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
No sea que bebiendo olviden la ley, Y perviertan el derecho de todos los hijos afligidos.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
Dad la cerveza al desfallecido, Y el vino á los de amargo ánimo:
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Beban, y olvídense de su necesidad, Y de su miseria no más se acuerden.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Abre tu boca por el mudo, En el juicio de todos los hijos de muerte.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Abre tu boca, juzga justicia, Y el derecho del pobre y del menesteroso.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Mujer fuerte, ¿quién la hallará? Porque su estima sobrepuja largamente á la de piedras preciosas.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
El corazón de su marido está en ella confiado, Y no tendrá necesidad de despojo.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Darále ella bien y no mal, Todos los días de su vida.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Buscó lana y lino, Y con voluntad labró de sus manos.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Fué como navío de mercader: Trae su pan de lejos.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Levantóse aun de noche, Y dió comida á su familia, Y ración á sus criadas.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
Consideró la heredad, y compróla; Y plantó viña del fruto de sus manos.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Ciñó sus lomos de fortaleza, Y esforzó sus brazos.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Gustó que era buena su granjería: Su candela no se apagó de noche.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Aplicó sus manos al huso, Y sus manos tomaron la rueca.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Alargó su mano al pobre, Y extendió sus manos al menesteroso.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
No tendrá temor de la nieve por su familia, Porque toda su familia está vestida de ropas dobles.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Ella se hizo tapices; De lino fino y púrpura es su vestido.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Conocido es su marido en las puertas, Cuando se sienta con los ancianos de la tierra.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Hizo telas, y vendió; Y dió cintas al mercader.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Fortaleza y honor son su vestidura; Y en el día postrero reirá.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Abrió su boca con sabiduría: Y la ley de clemencia está en su lengua.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Considera los caminos de su casa, Y no come el pan de balde.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Levantáronse sus hijos, y llamáronla bienaventurada; Y su marido también la alabó.
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Muchas mujeres hicieron el bien; Mas tú las sobrepujaste á todas.
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
Engañosa es la gracia, y vana la hermosura: La mujer que teme á JEHOVÁ, ésa será alabada.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Dadle el fruto de sus manos, Y alábenla en las puertas sus hechos.
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.