Proverbs 1

LOS proverbios de Salomón, hijo de David, rey de Israel:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Para entender sabiduría y doctrina; Para conocer las razones prudentes;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Para recibir el consejo de prudencia, Justicia, y juicio y equidad;
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Para dar sagacidad á los simples, Y á los jóvenes inteligencia y cordura.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Oirá el sabio, y aumentará el saber; Y el entendido adquirirá consejo;
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Para entender parábola y declaración; Palabras de sabios, y sus dichos oscuros.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
El principio de la sabiduría es el temor de JEHOVÁ: Los insensatos desprecian la sabiduría y la enseñanza.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Oye, hijo mío, la doctrina de tu padre, Y no desprecies la dirección de tu madre:
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Porque adorno de gracia serán á tu cabeza, Y collares á tu cuello.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Hijo mío, si los pecadores te quisieren engañar, No consientas.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
Si dijeren: Ven con nosotros, Pongamos asechanzas á la sangre, Acechemos sin motivo al inocente;
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Los tragaremos vivos como el sepulcro, Y enteros, como los que caen en sima;
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.
Hallaremos riquezas de todas suertes, Henchiremos nuestras casas de despojos;
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Echa tu suerte entre nosotros; Tengamos todos una bolsa:
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Hijo mío, no andes en camino con ellos; Aparta tu pie de sus veredas:
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
Porque sus pies correrán al mal, É irán presurosos á derramar sangre.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Porque en vano se tenderá la red Ante los ojos de toda ave;
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Mas ellos á su propia sangre ponen asechanzas, Y á sus almas tienden lazo.
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Tales son las sendas de todo el que es dado á la codicia, La cual prenderá el alma de sus poseedores.
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
La sabiduría clama de fuera, Da su voz en las plazas:
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Clama en los principales lugares de concurso; En las entradas de las puertas de la ciudad dice sus razones:
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
¿Hasta cuándo, oh simples, amaréis la simpleza, Y los burladores desearán el burlar, Y los insensatos aborrecerán la ciencia?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
Volveos á mi reprensión: He aquí yo os derramaré mi espíritu, Y os haré saber mis palabras.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Por cuanto llamé, y no quisisteis: Extendí mi mano, y no hubo quien escuchase;
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Antes desechasteis todo consejo mío, Y mi reprensión no quisisteis:
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
También yo me reiré en vuestra calamidad, Y me burlaré cuando os viniere lo que teméis;
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
Cuando viniere como una destrucción lo que teméis, Y vuestra calamidad llegare como un torbellino; Cuando sobre vosotros viniere tribulación y angustia.
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
Entonces me llamarán, y no responderé; Buscarme han de mañana, y no me hallarán:
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Por cuanto aborrecieron la sabiduría, Y no escogieron el temor de JEHOVÁ,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Ni quisieron mi consejo, Y menospreciaron toda reprensión mía:
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Comerán pues del fruto de su camino, Y se hartarán de sus consejos.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Porque el reposo de los ignorantes los matará, Y la prosperidad de los necios los echará á perder.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Mas el que me oyere, habitará confiadamente, Y vivirá reposado, sin temor de mal.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.