Job 36

Y AÑADIÓ Eliú, y dijo:
Og videre sagde Elihu:
Espérame un poco, y enseñarte he; Porque todavía tengo razones en orden á Dios.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
Tomaré mi noticia de lejos, Y atribuiré justicia á mi Hacedor.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Porque de cierto no son mentira mis palabras; Contigo está el que es íntegro en sus conceptos.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
He aquí que Dios es grande, mas no desestima á nadie; Es poderoso en fuerza de sabiduría.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
No otorgará vida al impío, Y á los afligidos dará su derecho.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
No quitará sus ojos del justo; Antes bien con los reyes los pondrá en solio para siempre, Y serán ensalzados.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
Y si estuvieren prendidos en grillos, Y aprisionados en las cuerdas de aflicción,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
Él les dará á conocer la obra de ellos, Y que prevalecieron sus rebeliones.
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
Despierta además el oído de ellos para la corrección, Y díceles que se conviertan de la iniquidad.
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Si oyeren, y le sirvieren, Acabarán sus días en bien, y sus años en deleites.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
Mas si no oyeren, serán pasados á cuchillo, Y perecerán sin sabiduría.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
Empero los hipócritas de corazón lo irritarán más, Y no clamarán cuando él los atare.
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
Fallecerá el alma de ellos en su mocedad, Y su vida entre los sodomitas.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
Al pobre librará de su pobreza, Y en la aflicción despertará su oído.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
Asimismo te apartaría de la boca de la angustia Á lugar espacioso, libre de todo apuro; Y te asentará mesa llena de grosura.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Mas tú has llenado el juicio del impío, En vez de sustentar el juicio y la justicia.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Por lo cual teme que en su ira no te quite con golpe, El cual no puedas apartar de ti con gran rescate.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
¿Hará él estima de tus riquezas, ni del oro, Ni de todas las fuerzas del poder?
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
No anheles la noche, En que desaparecen los pueblos de su lugar.
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Guárdate, no tornes á la iniquidad; Pues ésta escogiste más bien que la aflicción.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
He aquí que Dios es excelso con su potencia; ¿Qué enseñador semejante á él?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
¿Quién le ha prescrito su camino? ¿Y quién le dirá: Iniquidad has hecho?
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Acuérdate de engrandecer su obra, La cual contemplan los hombres.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Los hombres todos la ven; Mírala el hombre de lejos.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
He aquí, Dios es grande, y nosotros no le conocemos; Ni se puede rastrear el número de sus años.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Él reduce las gotas de las aguas, Al derramarse la lluvia según el vapor;
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
Las cuales destilan las nubes, Goteando en abundancia sobre los hombres.
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
¿Quién podrá tampoco comprender la extensión de las nubes, Y el sonido estrepitoso de su pabellón?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
He aquí que sobre él extiende su luz, Y cobija con ella las raíces de la mar.
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Bien que por esos medios castiga á los pueblos, Á la multitud da comida.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Con las nubes encubre la luz, Y mándale no brillar, interponiendo aquéllas.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
Tocante á ella anunciará el trueno, su compañero, Que hay acumulación de ira sobre el que se eleva.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.