Job 21

Y RESPONDIÓ Job, y dijo:
Så tog Job til Orde og svarede:
Oíd atentamente mi palabra, Y sea esto vuestros consuelos.
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Soportadme, y yo hablaré; Y después que hubiere hablado, escarneced.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
¿Hablo yo á algún hombre? Y ¿por qué no se ha de angustiar mi espíritu?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Miradme, y espantaos, Y poned la mano sobre la boca.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Aun yo mismo, cuando me acuerdo, me asombro, Y toma temblor mi carne.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
¿Por qué viven los impíos, Y se envejecen, y aun crecen en riquezas?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Su simiente con ellos, compuesta delante de ellos; Y sus renuevos delante de sus ojos.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Sus casas seguras de temor, Ni hay azote de Dios sobre ellos.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Sus vacas conciben, no abortan; Paren sus vacas, y no malogran su cría.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Salen sus chiquitos como manada, Y sus hijos andan saltando.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Al son de tamboril y cítara saltan, Y se huelgan al son del órgano.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Gastan sus días en bien, Y en un momento descienden á la sepultura.
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,
Dicen pues á Dios: Apártate de nosotros, Que no queremos el conocimiento de tus caminos.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
¿Quién es el Todopoderoso, para que le sirvamos? ¿Y de qué nos aprovechará que oremos á él?
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
He aquí que su bien no está en manos de ellos: El consejo de los impíos lejos esté de mí.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
¡Oh cuántas veces la lámpara de los impíos es apagada, Y viene sobre ellos su quebranto, Y Dios en su ira les reparte dolores!
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Serán como la paja delante del viento, Y como el tamo que arrebata el torbellino.
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Dios guardará para sus hijos su violencia; Y le dará su pago, para que conozca.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Verán sus ojos su quebranto, Y beberá de la ira del Todopoderoso.
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Porque ¿qué deleite tendrá él de su casa después de sí, Siendo cortado el número de sus meses?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
¿Enseñará alguien á Dios sabiduría, Juzgando él á los que están elevados?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Éste morirá en el vigor de su hermosura, todo quieto y pacífico.
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Sus colodras están llenas de leche, Y sus huesos serán regados de tuétano.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Y estotro morirá en amargura de ánimo, Y no habiendo comido jamás con gusto.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Igualmente yacerán ellos en el polvo, Y gusanos los cubrirán.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
He aquí, yo conozco vuestros pensamientos, Y las imaginaciones que contra mí forjáis.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Porque decís: ¿Qué es de la casa del príncipe, Y qué de la tienda de las moradas de los impíos?
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
¿No habéis preguntado á los que pasan por los caminos, Por cuyas señas no negaréis,
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Que el malo es reservado para el día de la destrucción? Presentados serán en el día de las iras.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
¿Quién le denunciará en su cara su camino? Y de lo que él hizo, ¿quién le dará el pago?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Porque llevado será él á los sepulcros, Y en el montón permanecerá.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Los terrones del valle le serán dulces; Y tras de él será llevado todo hombre, Y antes de él han ido innumerables.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
¿Cómo pues me consoláis en vano, Viniendo á parar vuestras respuestas en falacia?
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!