Job 17

MI ALIENTO está corrompido, acórtanse mis días, Y me está aparejado el sepulcro.
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
No hay conmigo sino escarnecedores, En cuya acrimonia se detienen mis ojos.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
Pon ahora, dame fianza para litigar contigo: ¿Quién tocará ahora mi mano?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Porque á éstos has tú escondido su corazón de inteligencia: Por tanto, no los ensalzarás.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
El que denuncia lisonjas á sus prójimos, Los ojos de sus hijos desfallezcan.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Él me ha puesto por parábola de pueblos, Y delante de ellos he sido como tamboril.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Y mis ojos se oscurecieron de desabrimiento, Y mis pensamientos todos son como sombra.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Los rectos se maravillarán de esto, Y el inocente se levantará contra el hipócrita.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
No obstante, proseguirá el justo su camino, Y el limpio de manos aumentará la fuerza.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
Mas volved todos vosotros, y venid ahora, Que no hallaré entre vosotros sabio.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Pasáronse mis días, fueron arrancados mis pensamientos, Los designios de mi corazón.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Pusieron la noche por día, Y la luz se acorta delante de las tinieblas.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Si yo espero, el sepulcro es mi casa: Haré mi cama en las tinieblas.
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,
Á la huesa tengo dicho: Mi padre eres tú; Á los gusanos: Mi madre y mi hermana.
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
¿Dónde pues estará ahora mi esperanza? Y mi esperanza ¿quién la verá?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
Á los rincones de la huesa descenderán, Y juntamente descansarán en el polvo.
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?