II Samuel 22

Y HABLÓ David á JEHOVÁ las palabras de este cántico, el día que JEHOVÁ le había librado de la mano de todos sus enemigos, y de la mano de Saúl.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Y dijo: JEHOVÁ es mi roca, y mi fortaleza, y mi libertador;
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Dios de mi roca, en él confiaré: Mi escudo, y el cuerno de mi salud, mi fortaleza, y mi refugio; Mi salvador, que me librarás de violencia.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Invocaré á JEHOVÁ, digno de ser loado. Y seré salvo de mis enemigos.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Cuando me cercaron ondas de muerte, Y arroyos de iniquidad me asombraron,
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Me rodearon los dolores del infierno, Y me tomaron descuidado lazos de muerte.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Tuve angustia, invoqué á JEHOVÁ, Y clamé á mi Dios: Y él oyó mi voz desde su templo; Llegó mi clamor á sus oídos.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
La tierra se removió, y tembló; Los fundamentos de los cielos fueron movidos, Y se estremecieron, porque él se airó.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Subió humo de sus narices, Y de su boca fuego consumidor, Por el cual se encendieron carbones.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Y abajo los cielos, y descendió: Una oscuridad debajo de sus pies.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Subió sobre el querubín, y voló: Aparecióse sobre las alas del viento.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Puso tinieblas alrededor de sí á modo de pabellones; Aguas negras y espesas nubes.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Del resplandor de su presencia Se encendieron ascuas ardientes.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
JEHOVÁ tronó desde los cielos, Y el Altísimo dió su voz;
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Arrojó saetas, y desbaratólos; Relampagueó, y consumiólos.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Entonces aparecieron los manantiales de la mar, Y los fundamentos del mundo fueron descubiertos, Á la reprensión de JEHOVÁ, Al resoplido del aliento de su nariz.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Extendió su mano de lo alto, y arrebatóme, Y sacóme de copiosas aguas.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Libróme de fuertes enemigos, De aquellos que me aborrecían, los cuales eran más fuertes que yo.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Asaltáronme en el día de mi calamidad; Mas JEHOVÁ fué mi sostén.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Sacóme á anchura; Libróme, porque puso su voluntad en mí.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Remuneróme JEHOVÁ conforme á mi justicia: Y conforme á la limpieza de mis manos, me dió la paga.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Porque yo guardé los caminos de JEHOVÁ; Y no me aparté impíamente de mi Dios.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Porque delante de mí tengo todas sus ordenanzas; Y atento á sus fueros, no me retiraré de ellos.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Y fuí íntegro para con él, Y guárdeme de mi iniquidad.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Remuneróme por tanto JEHOVÁ conforme á mi justicia, Y conforme á mi limpieza delante de sus ojos.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Con el bueno eres benigno, Y con el íntegro te muestras íntegro;
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Limpio eres para con el limpio, Mas con el perverso eres rígido.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Y tú salvas al pueblo humilde; Mas tus ojos sobre los altivos, para abatirlos.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Porque tú eres mi lámpara, oh JEHOVÁ: JEHOVÁ da luz á mis tinieblas.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Porque en ti romperé ejércitos, Y con mi Dios saltaré las murallas.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Dios, perfecto su camino: La palabra de JEHOVÁ purificada, Escudo es de todos los que en él esperan.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Porque ¿qué Dios hay sino JEHOVÁ? ¿Ó quién es fuerte sino nuestro Dios?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Dios es el que con virtud me corrobora, y el que despeja mi camino;
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
El que hace mis pies como de ciervas, Y el que me asienta en mis alturas;
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
El que enseña mis manos para la pelea, y da que con mis brazos quiebre el arco de acero.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Tú me diste asimismo el escudo de tu salud, Y tu benignidad me ha acrecentado.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tú ensanchaste mis pasos debajo de mí, Para que no titubeasen mis rodillas.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Perseguiré á mis enemigos, y quebrantarélos; Y no me volveré hasta que los acabe.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Los consumiré, y los heriré, y no se levantarán; Y caerán debajo de mis pies.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Ceñísteme de fortaleza para la batalla, Y postraste debajo de mí los que contra mí se levantaron.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Tú me diste la cerviz de mis enemigos, De mis aborrecedores, y que yo los destruyese.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Miraron, y no hubo quien los librase; Á JEHOVÁ, mas no les respondió.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Yo los desmenuzaré como polvo de la tierra; Hollarélos como á lodo de las plazas, y los disiparé.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Tú me libraste de contiendas de pueblos: Tú me guardaste para que fuese cabeza de gentes: Pueblos que no conocía, me sirvieron.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Los extraños titubeaban á mí: En oyendo, me obedecían.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Los extraños desfallecían, Y temblaban en sus escondrijos.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Viva JEHOVÁ, y sea bendita mi roca; Sea ensalzado el Dios, la roca de mi salvamento:
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
El Dios que me ha vengado, Y sujeta los pueblos debajo de mí:
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Y que me saca de entre mis enemigos: Tu me sacaste en alto de entre los que se levantaron contra mí: Librásteme del varón de iniquidades.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Por tanto yo te confesaré entre las gentes, oh JEHOVÁ, Y cantaré á tu nombre.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
El que engrandece las saludes de su rey, Y hace misericordia á su ungido, Á David, y á su simiente, para siempre.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.