Proverbs 29

Un om care se împotriveşte tuturor mustrărilor, va fi zdrobit deodată şi fără leac. -
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Cînd se înmulţesc cei buni, poporul se bucură, dar cînd stăpîneşte cel rău, poporul geme. -
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Cine iubeşte înţelepciunea înveseleşte pe tatăl său, dar cine umblă cu curvele risipeşte averea. -
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Un împărat întăreşte ţara prin dreptate, dar cine ia mită, o nimiceşte. -
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Cine linguşeşte pe aproapele său, îi întinde un laţ supt paşii lui. -
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
În păcatul omului rău este o cursă, dar cel bun biruie şi se bucură. -
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Cel bun pricepe pricina săracilor, dar cel rău nu poate s'o priceapă. -
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Cei uşuratici aprind focul în cetate, dar înţelepţii potolesc mînia. -
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Cînd se ceartă un înţelept cu un nebun, să se tot supere sau să tot rîdă, căci pace nu se face. -
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Oamenii setoşi de sînge urăsc pe omul fără prihană, dar oamenii fără prihană îi ocrotesc viaţa. -
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Nebunul îşi arată toată patima, dar înţeleptul o stăpîneşte. -
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Cînd celce stăpîneşte dă ascultare cuvintelor mincinoase, toţi slujitorii lui sînt nişte răi. -
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Săracul şi asupritorul se întîlnesc, dar Domnul le luminează ochii la amîndoi,
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Un împărat care judecă pe săraci după adevăr, îşi va avea scaunul de domnie întărit pe vecie. -
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Nuiaua şi certarea dau înţelepciunea, dar copilul lăsat de capul lui face ruşine mamei sale. -
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Cînd se înmulţesc cei răi, se înmulţeşte şi păcatul, dar cei buni le vor vedea căderea. -
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Pedepseşte-ţi fiul, şi el îţi va da odihnă, şi îţi va aduce desfătare sufletului. -
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Cînd nu este nicio descoperire dumnezeiască, poporul este fără frîu; dar ferice de poporul care păzeşte legea! -
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Nu prin vorbe se pedepseşte un rob, căci chiar dacă pricepe, n'ascultă. -
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Dacă vezi un om care vorbeşte nechibzuit, poţi să nădăjduieşti mai mult dela un nebun decît dela el. -
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Slujitorul pe care -l răsfeţi din copilărie, la urmă ajunge de se crede fiu. -
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Un om mînios stîrneşte certuri, şi un înfuriat face multe păcate. -
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Mîndria unui om îl scoboară, dar cine este smerit cu duhul capătă cinste. -
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Cine împarte cu un hoţ îşi urăşte viaţa, aude blestemul, şi nu spune nimic. -
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Frica de oameni este o cursă, dar cel ce se încrede în Domnul n'are dece să se teamă. -
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Mulţi umblă după bunăvoinţa celui ce stăpîneşte, dar Domnul este acela care face dreptate fiecăruia.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Omul nelegiuit este o scîrbă înaintea celor neprihăniţi, dar cel ce umblă fără prihană este o scîrbă înaintea celor răi.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.