Proverbs 27

Nu te făli cu ziua de mîne, căci nu ştii ce poate aduce o zi. -
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Să te laude altul, nu gura ta, un străin, nu buzele tale.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Piatra este grea, şi nisipul este greu, dar supărarea pe care o pricinuieşte nebunul este mai grea de cît amîndouă. -
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
Furia este fără milă şi mînia năvalnică, dar cine poate sta împotriva geloziei? -
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Mai bine o mustrare pe faţă de cît o prietenie ascunsă. -
Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Rănile făcute de un prieten dovedesc credincioşia lui, dar sărutările unui vrăjmaş sînt mincinoase. -
Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Sătulul calcă în picioare fagurul de miere, dar pentru cel flămînd toate amărăciunile sînt dulci. -
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
Ca pasărea plecată din cuibul ei, aşa este omul plecat din locul său.
Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
Cum înveseleşte untdelemnul şi tămîia inima, aşa de dulci sînt sfaturile pline de dragoste ale unui prieten. -
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Nu părăsi pe prietenul tău şi pe prietenul tatălui tău, dar nu intra în casa fratelui tău în ziua necazului tău: mai bine un vecin aproape de cît un frate departe. -
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Fiule, fii înţelept, şi înveseleşte-mi inima, şi atunci voi putea răspunde celui ce mă batjocoreşte. -
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Omul chibzuit vede răul şi se ascunde; dar proştii merg spre el şi sînt pedepsiţi. -
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
Ia -i haina, căci s'a pus chezaş pentru altul, ia -l zălog în locul unei străine. -
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Binecuvîntarea aproapelui cu glas tare dis de dimineaţă, este privită ca un blestem. -
Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
O straşină, care picură necurmat într'o zi de ploaie, şi o nevastă gîlcevitoare sînt tot una.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Cine o opreşte, parcă opreşte vîntul, şi parcă ţine untdelemnul în mîna dreaptă. -
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
După cum ferul ascute ferul, tot aşa şi omul aţîţă mînia altui om. -
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Cine îngrijeşte de un smochin va mînca din rodul lui, şi cine-şi păzeşte stăpînul va fi preţuit. -
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Cum răspunde în apă faţa la faţă, aşa răspunde inima omului inimii omului. -
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
După cum locuinţa morţilor şi adîncul nu se pot sătura, tot aşa nici ochii omului nu se pot sătura. -
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.
Ce este tigaia pentru lămurirea argintului şi cuptorul pentru lămurirea aurului: aceea este bunul nume pentru un om. -
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Pe nebun chiar dacă l-ai pisa cu pisălogul în piuă, în mijlocul grăunţelor, nebunia tot n'ar ieşi din el. -
Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
Îngrijeşte bine de oile tale, şi ia seama la turmele tale.
Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Căci nici o bogăţie nu ţine vecinic, şi nici cununa nu rămîne pe vecie. -
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Dupăce se ridică fînul, se arată verdeaţa nouă, şi ierburile de pe munţi sînt strînse. -
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Mieii sînt pentru îmbrăcăminte, şi ţapii pentru plata ogorului;
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
laptele caprelor ţi-ajunge pentru hrana ta, a casei tale, şi pentru întreţinerea slujnicelor tale.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.