Job 6

Iov a luat cuvîntul şi a zis:
Så tog Job til Orde og svarede:
,,Oh! de ar fi cu putinţă să mi se cîntărească durerea, şi să mi se pună toate nenorocirile în cumpănă,
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
ar fi mai grele decît nisipul mării: de aceea îmi merg cuvintele pînă la nebunie!
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Căci săgeţile Celui Atotputernic m'au străpuns, sufletul meu le suge otrava, şi groază Domnului bagă fiori în mine!
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Sbiară măgarul sălbatec cînd are verdeaţă? Mugeşte boul cînd are de mîncare?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Poţi mînca ce -i fără gust şi fără sare? Are vreun gust albuşul unui ou?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Orice lucru de care aş vrea să nu m'ating, acela -i hrana mea, fie cît de greţoasă ea!
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
O, de mi s'ar asculta dorinţa, şi de mi-ar împlini Dumnezeu nădejdea!
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
De ar vrea Dumnezeu să mă zdrobească, întindă-Şi mîna şi să mă prăpădească!
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
Îmi va rămînea măcar această mîngîiere, această bucurie în durerile cu cari mă copleşeşte: că niciodată n'am călcat poruncile Celui Sfînt.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
La ce să mai nădăjduiesc cînd nu mai pot? La ce să mai aştept, cînd sfîrşitul se ştie?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
Tăria mea oare este o tărie de piatră? Trupul meu e de aramă?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Nu sînt eu lipsit de ajutor, şi n'a fugit mîntuirea de mine?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Cel ce sufere are drept la mila prietenului, chiar dacă părăseşte frica de Cel Atot puternic.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Fraţii mei s'au arătat înşelători ca un pîrîu, ca albia pîraielor cari trec.
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Un sloi le turbură cursul, zăpada se îngrămădeşte pe ele;
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
vine arşiţa vremii şi seacă, vine căldura soarelui, şi li se usucă albia.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Cete de călători se abat din drumul lor, se cufundă în pustie, şi pier.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Cetele celor din Tema se uită ţintă la ele, călătorii din Seba sînt plini de nădejde cînd le văd.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Dar rămîn înşelaţi în nădejdea lor, rămîn uimiţi cînd ajung la ele.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Aşa sînteţi şi voi acum pentru mine. Voi îmi vedeţi necazul, şi vă îngroziţi!
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
V'am zis eu oare: ,Daţi-mi ceva, cheltuiţi din averile voastre pentru mine,
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
scăpaţi-mă din mîna vrăjmaşului, răscumpăraţi-mă din mîna celor răi?`
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
Învăţaţi-mă, şi voi tăcea; faceţi-mă să înţeleg în ce am păcătuit.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
O cît de înduplecătoare sînt cuvintele adevărului! Dar ce dovedesc mustrările voastre?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Vreţi să mă mustraţi pentru tot ce am zis, şi să nu vedeţi decît vînt în cuvintele unui desnădăjduit?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Voi năpăstuiţi pe orfan, prigoniţi pe prietenul vostru.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Uitaţi-vă la mine, vă rog! Doar nu voi minţi în faţă!
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Întoarceţi-vă, nu fiţi nedrepţi; întoarceţi-vă, şi mărturisiţi că sînt nevinovat!
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Este vreo nelegiuire pe limba mea, şi nu deosebeşte gura mea ce este rău?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?