Job 28

Argintul are o mină de unde se scoate, şi aurul are un loc de unde este scos ca să fie curăţit.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
Ferul se scoate din pămînt, şi piatra se topeşte ca să dea arama.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Omul pune capăt întunerecului, cercetează, pînă în ţinuturile cele mai adînci, pietrele ascunse în negura şi în umbra morţii.
På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Sapă o fîntînă departe de locurile locuite; picioarele nu -i mai sînt de ajutor, stă atîrnat şi se clatină, departe de locuinţele omeneşti.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Pămîntul, de unde iese pînea, este răscolit în lăuntrul lui ca de foc,
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
pietrele lui cuprind safir, şi în el se găseşte pulbere de aur.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Pasărea de pradă nu -i cunoaşte cărarea. Ochiul vulturului n'a zărit -o,
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
cele mai trufaşe dobitoace n'au călcat pe ea, şi leul n'a trecut niciodată pe ea.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Omul îşi pune mîna pe stînca de cremene, şi răstoarnă munţii din rădăcină.
På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
Sapă şanţuri în stînci, şi ochiul lui priveşte tot ce este de preţ în ele.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Opreşte curgerea apelor, şi scoate la lumină ce este ascuns.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Dar înţelepciunea unde se găseşte? Unde este locuinţa priceperii?
Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Omul nu -i cunoaşte preţul, ea nu se găseşte în pămîntul celor vii.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Adîncul zice: ,Nu este în mine`, şi marea zice: ,Nu este la mine.`;
Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
Ea nu se dă în schimbul aurului curat, nu se cumpără cîntărindu-se cu argint;
Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
nu se cîntăreşte pe aurul din Ofir, nici pe onixul cel scump, nici pe safir.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Nu se poate asemăna cu aurul, nici cu diamantul, nu se poate schimba cu un vas de aur ales.
Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
Mărgeanul şi cristalul nu sînt nimic pe lîngă ea: înţelepciunea preţuieşte mai mult decît mărgăritarele.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Topazul din Etiopia nu este ca ea, şi aurul curat nu se cumpăneşte cu ea.
Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
De unde vine atunci înţelepciunea? Unde este locuinţa priceperii?
Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Este ascunsă de ochii tuturor celor vii, este ascunsă de păsările cerului.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Adîncul şi moartea zic: ,Noi am auzit vorbindu-se de ea.`
Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
Dumnezeu îi ştie drumul, El îi cunoaşte locuinţa.
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Căci El vede pînă la marginile pămîntului, zăreşte totul subt ceruri.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Cînd a rînduit greutatea vîntului, şi cînd a hotărît măsura apelor,
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
cînd a dat legi ploii, şi cînd a însemnat drumul fulgerului şi tunetului,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
atunci a văzut înţelepciunea şi a arătat -o, i -a pus temeliile şi a pus -o la încercare.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
Apoi a zis omului: ,Iată, frica de Domnul, aceasta este înţelepciunea; depărtarea de rău, este pricepere.`
Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."