Job 27

Iov a luat din nou cuvîntul, a vorbit în pilde, şi a zis:
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
,,Viu este Dumnezeu, care nu-mi dă dreptate! Viu este Cel Atotputernic, care îmi amărăşte viaţa,
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
că atîta vreme cît voi avea suflet, şi suflarea lui Dumnezeu va fi în nările mele,
Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
buzele mele nu vor rosti nimic nedrept, limba mea nu va spune nimic neadevărat.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
Departe de mine gîndul să vă dau dreptate! Pînă la cea din urmă suflare îmi voi apăra nevinovăţia.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Ţin să-mi scot dreptatea, şi nu voi slăbi; inima nu mă mustră pentru niciuna din zilele mele.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Vrăjmaşul meu să fie ca cel rău, şi protivnicul meu ca cel nelegiuit!
Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Ce nădejde -i mai rămîne celui nelegiuit; cînd îi taie Dumnezeu firul vieţii, cînd îi ia sufletul?
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Îi ascultă Dumnezeu strigătele, cînd vine strîmtoarea peste el?
Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
Este Cel Atotputernic desfătarea lui? Înalţă el în tot timpul rugăciuni lui Dumnezeu?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
Vă voi învăţa căile lui Dumnezeu, nu vă voi ascunde planurile Celui Atotputernic.
Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Dar voi le cunoaşteţi, şi sînteţi de acelaş gînd; pentruce dar vorbiţi aşa de prosteşte?
se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
Iată soarta pe care o păstrează Dumnezeu celui rău, moştenirea pe care o hotărăşte Cel Atotputernic celui nelegiuit.
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
Dacă are mulţi fii, îi are pentru sabie, şi odraslele lui duc lipsă de pîne.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Ceice scapă din ai lui, sînt îngropaţi de ciumă, şi văduvele lor nu -i plîng.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Dacă strînge argint ca ţărîna, dacă îngrămădeşte haine ca noroiul, -
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
el le strînge, dar cel fără vină se îmbracă în ele, şi de argintul lui omul fără prihană are parte.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
Casa lui este ca aceea pe care o zideşte molia, ca o colibă pe care şi -o face un străjer.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Se culcă bogat, şi moare despoiat; deschide ochii, şi totul a pierit.
han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
Îl apucă groaza ca nişte ape; şi noaptea, îl ia vîrtejul.
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Vîntul de răsărit îl ia, şi se duce; îl smulge cu putere din locuinţa lui.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Dumnezeu aruncă fără milă săgeţi împotriva lui, şi cel rău ar vrea să fugă să scape de ele.
Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
Oamenii bat din palme la căderea lui, şi -l flueră la plecarea din locul lui.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!