Psalms 88

Ó Senhor, Deus da minha salvação, dia e noite clamo diante de ti.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
Chegue à tua presença a minha oração, inclina os teus ouvidos ao meu clamor;
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
porque a minha alma está cheia de angústias, e a minha vida se aproxima do sepulcro.
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
Já estou contado com os que descem à cova; estou como homem sem forças,
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
atirado entre os finados; como os mortos que jazem na sepultura, dos quais já não te lembras, e que são desamparados da tua mão.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Puseste-me na cova mais profunda, em lugares escuros, nas profundezas.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Sobre mim pesa a tua cólera; tu me esmagaste com todas as tuas ondas.
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
Apartaste de mim os meus conhecidos, fizeste-me abominável para eles; estou encerrado e não posso sair.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Os meus olhos desfalecem por causa da aflição. Clamo a ti todo dia, Senhor, estendendo-te as minhas mãos.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mostrarás tu maravilhas aos mortos? Ou levantam-se os mortos para te louvar?
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
Será anunciada a tua benignidade na sepultura, ou a tua fidelidade no Abadom?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Serão conhecidas nas trevas as tuas maravilhas, e a tua justiça na terra do esquecimento?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Eu, porém, Senhor, clamo a ti; de madrugada a minha oração chega à tua presença.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Senhor, por que me rejeitas? Por que escondes de mim a tua face?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Estou aflito, e prestes a morrer desde a minha mocidade; sofro os teus terrores, estou desamparado.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Sobre mim tem passado a tua ardente indignação; os teus terrores deram cabo de mim.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Como águas me rodeiam todo o dia; cercam-me todos juntos.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Aparte de mim amigos e companheiros; os meus conhecidos se acham nas trevas.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.