Psalms 104

Bendize, ó minha alma, ao Senhor! Senhor, Deus meu, tu és magnificentíssimo! Estás vestido de honra e de majestade,
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
tu que te cobres de luz como de um manto, que estendes os céus como uma cortina.
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
És tu que pões nas águas os vigamentos da tua morada, que fazes das nuvens o teu carro, que andas sobre as asas do vento;
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
que fazes dos ventos teus mensageiros, dum fogo abrasador os teus ministros.
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Lançaste os fundamentos da terra, para que ela não fosse abalada em tempo algum.
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Tu a cobriste do abismo, como dum vestido; as águas estavam sobre as montanhas.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
À tua repreensão fugiram; à voz do teu trovão puseram-se em fuga.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
Elevaram-se as montanhas, desceram os vales, até o lugar que lhes determinaste.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
Limite lhes traçaste, que não haviam de ultrapassar, para que não tornassem a cobrir a terra.
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
És tu que nos vales fazes rebentar nascentes, que correm entre as colinas.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
Dão de beber a todos os animais do campo; ali os asnos monteses matam a sua sede.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
Junto delas habitam as aves dos céus; dentre a ramagem fazem ouvir o seu canto.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Da tua alta morada regas os montes; a terra se farta do fruto das tuas obras.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
Fazes crescer erva para os animais, e a verdura para uso do homem, de sorte que da terra tire o alimento,
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
o vinho que alegra o seu coração, o azeite que faz reluzir o seu rosto, e o pão que lhe fortalece o coração.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
Saciam-se as árvores do Senhor, os cedros do Líbano que ele plantou,
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
nos quais as aves se aninham, e a cegonha, cuja casa está nos ciprestes.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
Os altos montes são um refúgio para as cabras montesas, e as rochas para os querogrilos.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
Designou a lua para marcar as estações; o sol sabe a hora do seu ocaso.
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Fazes as trevas, e vem a noite, na qual saem todos os animais da selva.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Os leões novos os animais bramam pela presa, e de Deus buscam o seu sustento.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Quando nasce o sol, logo se recolhem e se deitam nos seus covis.
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Então sai o homem para a sua lida e para o seu trabalho, até a tarde.
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Ó Senhor, quão multiformes são as tuas obras! Todas elas as fizeste com sabedoria; a terra está cheia das tuas riquezas.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Eis também o vasto e espaçoso mar, no qual se movem seres inumeráveis, animais pequenos e grandes.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
Ali andam os navios, e o leviatã que formaste para nele folgar.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Todos esperam de ti que lhes dês o sustento a seu tempo.
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Tu lho dás, e eles o recolhem; abres a tua mão, e eles se fartam de bens.
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
Escondes o teu rosto, e ficam perturbados; se lhes tiras a respiração, morrem, e voltam para o seu pó.
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
Envias o teu fôlego, e são criados; e assim renovas a face da terra.
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Permaneça para sempre a glória do Senhor; regozije-se o Senhor nas suas obras;
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
ele olha para a terra, e ela treme; ele toca nas montanhas, e elas fumegam.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
Cantarei ao Senhor enquanto eu viver; cantarei louvores ao meu Deus enquanto eu existir.
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
Seja-lhe agradável a minha meditação; eu me regozijarei no Senhor.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Sejam extirpados da terra os pecadores, e não subsistam mais os ímpios. Bendize, ó minha alma, ao Senhor. Louvai ao Senhor.
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!