Hebrews 1

Efterat Gud fordum hadde talt mange ganger og på mange måter til fedrene ved profetene, så har han i disse siste dager talt til oss ved Sønnen,
Багато разів і багатьма способами в давнину промовляв був Бог до отців через пророків,
som han har satt til arving over alle ting, ved hvem han og har gjort verden,
а в останні ці дні промовляв Він до нас через Сина, що Його настановив за Наслідника всього, що Ним і віки Він створив.
han som er avglansen av hans herlighet og avbilledet av hans vesen og bærer alle ting ved sin krafts ord, og som derfor, da han hadde gjort renselse for våre synder, satte sig ved Majestetens høire hånd i det høie,
Він був сяєвом слави та образом істоти Його, тримав усе словом сили Своєї, учинив Собою очищення наших гріхів, і засів на правиці величности на висоті.
og er blitt så meget større enn englene som han har arvet et herligere navn fremfor dem.
Він остільки був ліпший понад Анголів, оскільки славніше за них успадкував Ім'я.
For til hvem av englene har han nogen tid sagt: Du er min sønn, jeg har født dig idag, og atter: Jeg vil være ham en far, og han skal være mig en sønn?
Кому бо коли з Анголів Він промовив: Ти Мій Син, Я сьогодні Тебе породив! І знову: Я буду Йому за Отця, а Він Мені буде за Сина!
Men når han atter fører den førstefødte inn i verden, sier han: Og alle Guds engler skal tilbede ham.
І коли знов Він уводить на світ Перворідного, то говорить: І нехай Йому вклоняться всі Анголи Божі.
Og om englene sier han: Han som gjør sine engler til vinder og sine tjenere til ildslue,
А про Анголів Він говорить: Ти чиниш духів Анголами Своїми, а палючий огонь Своїми слугами.
men om Sønnen: Din trone, Gud, står i all evighet, og rettvishets kongestav er ditt rikes kongestav;
А про Сина: Престол Твій, о Боже, навік віку; берло Твого царювання берло праведности.
du elsket rettferd og hatet urett; derfor har, Gud, din Gud salvet dig med gledens olje fremfor dine medbrødre.
Ти полюбив праведність, а беззаконня зненавидів; через це намастив Тебе, Боже, Твій Бог оливою радости більше, ніж друзів Твоїх.
Og: Du, Herre, grunnfestet i begynnelsen jorden, og himlene er dine henders verk;
І: Ти, Господи, землю колись заклав, а небо то чин Твоїх рук.
de skal forgå, men du blir, og de skal alle eldes som et klædebon,
Загинуть вони, а Ти будеш стояти, всі вони, як той одяг, постаріють.
og som en kåpe skal du rulle dem sammen, og de skal omskiftes; men du er den samme, og dine år skal ikke få ende.
Як одежу, їх зміниш, і минуться вони, а Ти завжди Той Самий, і роки Твої не закінчаться!
Men til hvem av englene har han nogen tid sagt: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter?
Кому з Анголів Він промовив коли: Сядь праворуч Мене, доки не покладу Я Твоїх ворогів підніжком ногам Твоїм!
Er de ikke alle tjenende ånder, som sendes ut til tjeneste for deres skyld som skal arve frelse?
Чи не всі вони духи служебні, що їх посилають на службу для тих, хто має спасіння вспадкувати?