Psalms 56

Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat.
Compadece-te de mim, ó Deus, pois homens me calcam aos pés e, pelejando, me aflingem o dia todo.
Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.
Os meus inimigos me calcam aos pés o dia todo, pois são muitos os que insolentemente pelejam contra mim.
Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.
No dia em que eu temer, hei de confiar em ti.
På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.
Em Deus, cuja palavra eu lovo, em Deus ponho a minha confiança e não terei medo;
Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?
Todos os dias torcem as minhas palavras; todos os seus pensamentos são contra mim para o mal.
Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.
Ajuntam-se, escondem-se, espiam os meus passos, como que aguardando a minha morte.
De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.
Escaparão eles por meio da sua iniquidade? Ó Deus, derruba os povos na tua ira!
Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!
Tu contaste as minhas aflições; põe as minhas lágrimas no teu odre; não estão elas no teu livro?
Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?
No dia em que eu te invocar retrocederão os meus inimigos; isto eu sei, que Deus está comigo.
Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.
Em Deus, cuja palavra eu louvo, no Senhor, cuja palavra eu louvo,
Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.
em Deus ponho a minha confiança, e não terei medo; que me pode fazer o homem?
Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?
Sobre mim estão os votos que te fiz, ó Deus; eu te oferecerei ações de graças;
På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser. For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.
pois tu livraste a minha alma da morte. Não livraste também os meus pés de tropeçarem, para que eu ande diante de Deus na luz da vida?