Psalms 120

En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

He waiata; he pikitanga. I tangi, ahau ki a Ihowa i toku matenga; a i whakahoki kupu mai ia ki ahau.

Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

E Ihowa, whakaorangia toku wairua i te ngutu teka, i te arero hianga.

Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Ko te aha e hoatu ki a koe? ko te aha hoki e tapiritia atu mau, e te arero hianga?

Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Ko nga pere koi a te hunga nunui, me nga waro hunipa.

Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Aue, toku mate, to te manene i Meheke, toku hoki e noho nei i nga teneti o Kerara!

Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Kua roa te nohoanga tahitanga o toku wairua ki te tangata e kino ana ki te ata noho.

Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Mo te ata noho ahau, engari ka korero ahau, ka anga ratou ka whawhai.