Psalms 139

Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.

Pou chèf sanba yo. Se yon sòm David. Seyè, ou sonde m', ou konnen ki moun mwen ye.

Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.

Ou konnen lè m' chita, ou konnen lè m' kanpe. Ou rete byen lwen, ou konnen tou sa k'ap pase nan tèt mwen.

Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.

Mwen te mèt ap mache, mwen te mèt kouche, ou wè m', ou konnen tou sa m'ap fè.

For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.

Mwen poko menm louvri bouch mwen, ou gen tan konnen tou sa mwen pral di.

Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.

Kote m' vire, ou la bò kote m', w'ap pwoteje m' ak pouvwa ou.

Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.

Konesans ou genyen yo twòp pou mwen. Yo depase m', mwen pa konprann yo.

Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?

Ki bò mwen ta ale pou m' pa jwenn ak ou? Ki bò mwen ta ale pou ou pa wè m' devan je ou?

Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der.

Si m' moute nan syèl la, se la ou ye. Si m' desann kote mò yo ye a, ou la tou.

Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,

Si m' vole ale bò kote solèy leve, osinon si m' al rete bò lòt bò lanmè,

så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.

l'a ankò, w'ap toujou la pou mennen m', w'ap la pou pwoteje m'.

Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -

Si mwen di: -Bon! M' pral kache nan fènwa a. M' pral rete kote tout limyè mouri.

så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.

Fènwa pa fè nwa pou ou. Lannwit klere kou lajounen pou ou. Kit li fènwa, kit li lajounen, se menm bagay pou ou.

For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.

Wi, se ou ki fòme tout pati nan kò m', se ou ki ranje yo byen ranje nan vant manman m'.

Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.

M'ap fè lwanj ou, paske ou pa manke fè bèl bagay. Tou sa ou fè se bèl bagay. Mwen konn sa byen.

Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.

Ou te konnen tout zo nan kò m', depi lè m' t'ap fòme kote moun pa t' ka wè a, depi lè ou t'ap travay mwen ak ladrès nan fon tè a.

Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.

Depi anvan m' te fèt, tout lavi m' te devan je ou. Tou sa mwen tapral fè te deja ekri nan liv ou, anvan menm mwen te fè yo.

Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!

Bondye, sa ki nan tèt ou twò difisil pou m' konprann, lèfini yo anpil!

Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.

Si m' ta vle konte yo, yo ta pi plis pase grenn sab ki bò lanmè. Si m' ta janm rive fin konte yo, mwen p'ap pi konnen ou pase sa.

Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -

Bondye, si ou ta vle touye mechan yo! Si ou ta vle fè ansasen yo manyè kite m' an repo!

de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!

Yo anba chal! Y'ap revòlte kont ou. Y'ap pale ou mal.

Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?

Seyè, kouman ou ta vle pou m' pa rayi moun ki rayi ou yo! Kouman ou ta vle pou m' pa gen degoutans pou moun k'ap leve dèyè ou yo?

Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.

Mwen pa manke rayi yo. Mwen konsidere yo tankou lènmi m'.

Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,

Sonde m', Bondye! Wè tou sa ki nan kè m'! Fouye m'! Wè tou sa ki nan lide m'!

og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!

Gade wè si m' sou yon move chemen. Mennen m' sou chemen ki la pou tout tan an.