Job 30

Men nu ler de av mig, de som er yngre av år enn jeg, hvis fedre jeg aktet så ringe at jeg ikke vilde sette dem blandt mine fehunder.

Men koulye a, moun ki pi jenn pase m' yo ap pase m' nan rizib. Papa yo se moun mwen pa t' pran pou anyen, moun mwen pa ta menm mete ak chen m' pou gade mouton.

Hvad hjelp kunde jeg også ha av dem, de som har mistet all manndomskraft?

Epitou, yo te twò fèb pou fè anyen pou mwen. Se te yon bann gason san kouraj.

De er uttæret av nød og sult; de gnager på den tørre mo, som allerede igår var ørk og øde;

Mizè ak grangou te fini ak yo. Lannwit se grenn bwa yo te konn al souse nan savann kote moun pa rete.

de plukker melde innunder buskene, og gyvelbuskens røtter er deres brød.

Yo pran fèy raje pou yo manje. Ata rasin bayawonn pase.

Fra menneskenes samfund jages de ut; folk roper efter dem som efter tyver.

Kote yo pase moun mete yo deyò, yo rele bare dèyè yo tankou vòlè.

I fryktelige kløfter må de bo, i huler i jord og berg.

Yo te blije al rete nan twou wòch, nan twou tè sou bò ravin yo.

Mellem buskene skriker de, i neslekratt samler de sig,

Y'ap rele tankou bèt mawon nan raje a. Yo fè pil sou pil nan savann lan.

barn av dårer og æreløse folk, pisket ut av landet.

Se te yon bann sanzave ki pa t' menm gen non. Yo te mete yo deyò nan peyi a.

Og nu er jeg blitt til en spottesang og et ordsprog for dem.

Koulye a, y'ap fè chante sou mwen. Y'ap bay istwa sou do m'.

De avskyr mig, holder sig langt borte fra mig, og mitt ansikt sparer de ikke for spytt;

Yo pè pwoche bò kote m' pou m' pa sal yo. Yo menm krache nan figi m'.

for de har løst sine tøiler og ydmyket mig, og bislet har de kastet av for mine øine.

Paske Bondye kraze kouraj mwen, li lage m' atè, kifè, mapou tonbe, kabrit manje fèy li.

Ved min høire side reiser deres yngel sig; mine føtter støter de bort og legger sine ulykkesveier mot mig.

Bann moun sa yo leve dèyè m', y'ap fè m' kouri. Yo lage dèyè m' pou yo pran m'.

De bryter op min sti, de gjør hvad de kan for å ødelegge mig, de som selv ingen hjelper har.

Yo sènen m' toupatou pou yo ka fini avè m'. Pa gen pesonn pou di yo pa fè sa.

Som gjennem en vid revne kommer de; gjennem nedstyrtende murer velter de sig frem.

Yo pase nan fant barikad, yo tonbe sou mwen. Yo pilonnen m' anba pye yo.

Redsler har vendt sig mot mig, som stormen forfølger de min ære, og som en sky er min velferd faret bort.

Yon sèl latranblad pran mwen. Tankou yon kout van li kraze kouraj mwen. Tankou yon nwaj k'ap pase, tout byen m' yo disparèt.

Og nu utøser min sjel sig i mig; trengsels dager holder mig fast.

Koulye a, mwen prèt pou m' mouri. Lafliksyon ap fini avè m'.

Natten gjennemborer mine ben, så de faller av, og min verk og pine hviler ikke.

Lannwit, tout zo nan kò m' ap fè m' mal. Doulè ap manje m' anndan san rete.

Ved Guds store kraft er det blitt slik med mig at min klædning ikke er til å kjenne igjen; den henger tett omkring mig som kraven på min underkjortel.

Bondye ponyen m' nan kòlèt, l'ap chifonnen tout rad sou mwen.

Han har kastet mig ut i skarnet, så jeg er blitt lik støv og aske.

Li voye m' jete nan labou. Mwen pa pi bon pase pousyè tè ak sann dife.

Jeg skriker til dig, men du svarer mig ikke; jeg står der, og du bare ser på mig.

Mwen rele nan pye ou, Bondye! Ou pa reponn mwen. Mwen kanpe devan ou, ou pa okipe m' menm.

Du er blitt grusom mot mig, med din sterke hånd forfølger du mig.

Ou pa menm moun lan ankò. W'ap malmennen m'. Ou soti pou pèsekite m' ak tout fòs ou.

Du løfter mig op i stormen, du lar mig fare avsted, og du lar mig forgå i dens brak;

Ou fè van pote m' ale. M'ap vole tankou pay. Ou voye yon van tanpèt boulvèse m'.

for jeg vet at du fører mig til døden, til den bolig hvor alt levende samles.

Wi, mwen konnen byen pwòp w'ap mennen m' pou m' al mouri, pou m' al sibi sò k'ap tann tout moun lan.

Dog, rekker ikke mennesket ut sin hånd når alt synker i grus? Skriker han ikke om hjelp når han er kommet i ulykke?

Poukisa w'ap atake yon moun ki tou fin mouri, yon moun ki pa ka fè anyen ankò pase mande padon?

Gråt jeg ikke selv over den som hadde hårde dager? Sørget ikke min sjel over den fattige?

Eske mwen pa t' nan lapenn ansanm ak moun ki te nan mizè? Eske kè m' pa t' fè m' mal pou moun ki pa t' gen anyen menm yo?

For jeg ventet godt, men det kom ondt; jeg håpet på lys, men det kom mørke.

Mwen t'ap tann kontantman, se malè ki vini. Mwen t'ap tann limyè, se fènwa ki kouvri m'.

Mine innvoller koker og er ikke stille; trengsels dager er kommet over mig.

Tout zantray mwen ap bouyi san rete. Chak jou m'ap soufri pi rèd.

Sort går jeg omkring, men ikke av solens hete; midt iblandt folk reiser jeg mig og roper om hjelp.

M'ap mache kagou, san pesonn pou konsole m'. Mwen kanpe nan mitan tout moun, m'ap mande sekou.

Jeg er blitt en bror av sjakaler og en stallbror av strutser.

Vwa mwen tankou vwa koukou. Mwen rele tankou frize.

Min hud er sort og faller av mig, og mine ben er brent av hete.

Po m' vin tou nwa, l'ap dekale. Lafyèb ap manje m' nan zo.

Og min citar er blitt til sorg, og min fløite til gråt og klage.

Lontan se mizik gita ak fif ase ki te nan zòrèy mwen. Men, koulye a, se plenn, se kriye ase m'ap tande.