Job 10

Min sjel er lei av mitt liv, jeg vil la min klage ha fritt løp, jeg vil tale i min sjels bitre smerte.

M' degoute ak lavi a. M' pa ka kenbe ankò. Kite m' plenn sò mwen! Kite m' di tout lapenn ki nan kè mwen!

Jeg vil si til Gud: Fordøm mig ikke, la mig vite hvorfor du strider mot mig!

M'a di Bondye: Tanpri, pa kondannen m'. Fè m' konnen poukisa ou leve dèyè m' konsa.

Tykkes det dig godt at du undertrykker, at du forkaster det dine hender med omhu har dannet, og lar ditt lys skinne over ugudeliges råd?

Eske ou gen rezon pou ou fè m' tou sa w'ap fè m' lan, pou ou meprize sa ou fè ak men ou, pou ou ri lè mechan yo ap fè konfyolo yo?

Har du menneskeøine, eller ser du således som et menneske ser?

Eske ou wè sa k'ap fèt sou latè tankou nou menm moun nou wè l' la?

Er dine dager som et menneskes dager, eller dine år som en manns dager? -

Lavi ou pa tankou lavi pa nou. Nou gen pou nou mouri, ou menm w'ap toujou la.

siden du søker efter min misgjerning og leter efter min synd,

W'ap chache dènye ti peche moun fè. Ou dèyè pou ou konnen tou sa mwen fè ki mal.

enda du vet at jeg ikke er ugudelig, og at det ingen er som redder av din hånd.

Ou konnen m' pa antò. Pa gen moun ki ka sove m' anba men ou!

Dine hender har dannet mig og gjort mig, helt og i alle deler, og nu vil du ødelegge mig!

Se ak men ou ou te fè m'. Se avè l' ou te ban m' fòm mwen. Epi se ak menm men sa yo ou vle detwi m' ankò?

Kom i hu at du har dannet mig som leret, og nu lar du mig atter vende tilbake til støvet!

Chonje se ou menm ki fè m' ak labou tè wouj. Koulye a, ou pral kraze m' fè m' tounen pousyè?

Helte du mig ikke ut som melk og lot mig størkne som ost?

Se ou menm ki bay papa m' fòs pou li fè m'. Ou fè m' devlope nan vant manman mwen.

Med hud og kjøtt klædde du mig, og med ben og sener gjennemvevde du mig.

Ou fè tout zo ak tout venn nan kò m'. Ou kouvri yo ak vyann epi ak po.

Liv og miskunnhet har du gitt mig, og din varetekt har vernet om min ånd.

Lèfini, ou fè m' kado lavi. Ou veye avèk prekosyon pou m' pa mouri.

Og dette gjemte du i ditt hjerte, jeg vet at dette hadde du i sinne:

Men, ou te gen yon lòt lide dèyè tèt ou. Koulye a, mwen konnen ou te pare yon lòt bagay pou mwen.

Syndet jeg, så vilde du vokte på mig og ikke frikjenne mig for min misgjerning;

Ou t'ap veye m' pou wè si m' t'ap fè sa m' pa t' dwe fè. Ou pa t'ap kite anyen pase pou mwen.

var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie;

Si m' antò, zafè m' pa bon! Mwen te mèt inonsan, m' pa ka leve tèt devan ou. Mwen wont, se yon pòv malere mwen ye devan ou.

og hevet det sig dog, så vilde du jage efter mig som en løve, og atter vise dig forunderlig mot mig;

Si m' leve tèt mwen, ou fann dèyè m' tankou yon lyon dèyè bèt pou l' manje. Ou rive fè mirak pou ou ka fè m' lapenn.

du vilde føre nye vidner mot mig og øke din harme mot mig, sende alltid nye hærflokker mot mig.

Ou toujou pare pou fè yon atak sou mwen. Chak jou w'ap vin pi ankòlè. Se san pran souf w'ap voye lafliksyon sou mwen yonn apre lòt.

Hvorfor lot du mig utgå av mors liv? Jeg skulde ha opgitt ånden, og intet øie skulde ha sett mig;

Bondye, poukisa ou te kite m' soti nan vant manman m'? Mwen ta mouri anvan pesonn ta wè m'.

jeg skulde ha vært som om jeg aldri hadde vært til; fra mors liv skulde jeg ha vært båret til graven.

Soti nan vant, ale nan simityè, se tankou si m' pa t' janm fèt.

Er ikke mine dager få? - Han holde op! Han la mig være, så jeg kan bli litt glad,

Mwen pa rete lontan pou m' viv ankò. Kite m' pou kont mwen! Ban m' yon ti kanpo. Kite m' jwi de twa jou ki rete m' yo non!

før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,

Talè konsa mwen prale pou m' pa janm tounen. Mwen prale nan peyi kote ki fè nwa a, kote moun pè a,

et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!

nan peyi kote se fènwa ak dezòd ase ki gen toutan, kote menm gwo lajounen fè nwa tankou lannwit!