Psalms 88

En sang; en salme av Korahs barn; til sangmesteren; efter Mahalat leannot; en læresalme av Heman, esrahitten.

(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

Herre, min frelses Gud! Om dagen og om natten roper jeg for dig.

lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

La min bønn komme for ditt åsyn, bøi ditt øre til mitt klagerop!

Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

For min sjel er mett av ulykker, og mitt liv er kommet nær til dødsriket.

jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

Jeg aktes like med dem som farer ned i hulen; jeg er som en mann uten kraft,

kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

frigitt som en av de døde, lik de ihjelslagne som ligger i graven, som du ikke mere kommer i hu, fordi de er skilt fra din hånd.

Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

Du har lagt mig i dypenes hule, på mørke steder, i avgrunner.

tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

Din vrede tynger på mig, og med alle dine bølger trenger du mig. Sela.

Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

Du har drevet mine kjenninger langt bort fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er stengt inne og kommer ikke ut.

mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

Mitt øie er vansmektet av elendighet; jeg har påkalt dig, Herre, hver dag, jeg har utbredt mine hender til dig.

Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

Mon du gjør undergjerninger for de døde, eller mon dødninger står op og priser dig? Sela.

Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

Mon der fortelles i graven om din miskunnhet, i avgrunnen om din trofasthet?

Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

Mon din undergjerning blir kjent i mørket, og din rettferdighet i glemselens land?

Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

Men jeg roper til dig, Herre, og om morgenen kommer min bønn dig i møte.

Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

Hvorfor, Herre, forkaster du min sjel? Hvorfor skjuler du ditt åsyn for mig?

Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

Elendig er jeg og døende fra ungdommen av; jeg bærer dine redsler, jeg må fortvile.

din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

Din vredes luer har gått over mig, dine redsler har tilintetgjort mig.

som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

De har omgitt mig som vann hele dagen, de har omringet mig alle sammen. Du har drevet venn og næste langt bort fra mig; mine kjenninger er det mørke sted.

Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.