Psalms 74

En læresalme av Asaf. Hvorfor, Gud, har du forkastet oss for evig tid? Hvorfor ryker din vrede mot den hjord du før?

(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

Kom i hu din menighet, som du vant din i fordums tid, som du gjenløste til å være din arvs stamme, Sions berg, hvor du tok bolig!

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Opløft dine trin til de evige grushoper! Alt har fienden fordervet i helligdommen.

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

Dine motstandere har brølt midt i ditt forsamlingshus; de har satt sine egne tegn op til tegn.

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

Det var et syn som når økser løftes i tykke skogen.

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

Og nu, alt det som fantes av billedverk, det slo de sønder med øks og hammer.

Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

De har satt ild på din helligdom; like til grunnen har de vanhelliget ditt navns bolig.

På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

De har sagt i sitt hjerte: Vi vil ødelegge dem alle tilsammen! De har opbrent alle Guds forsamlingshus i landet.

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

Våre egne tegn ser vi ikke; det er ikke nogen profet mere, ikke nogen hos oss som vet hvor lenge det skal vare.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Hvor lenge, Gud, skal motstanderen håne, fienden forakte ditt navn evindelig?

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

Hvorfor drar du din hånd, din høire hånd tilbake? Ta den ut av din barm og ødelegg!

Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

Gud er dog min konge fra fordums tid, han som skaper frelse på den vide jord.

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

Du er den som skilte havet med din styrke, knuste dragenes hoder på vannene.

Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

Du sønderslo Leviatans hoder, du gav den til føde for ørkenens folk.

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

Du lot kilde og bekk bryte frem, du uttørket evige strømmer.

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

Dig hører dagen til, dig også natten; du har skapt himmellysene og solen.

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

Du har fastsatt alle jordens grenser; sommer og vinter - du har dannet dem.

du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

Kom dette i hu: Fienden har hånet Herren, og et dårlig folk har foraktet ditt navn!

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

Overgi ikke din turteldue til den mordlystne skare, glem ikke dine elendiges skare evindelig!

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

Se til pakten! For landets mørke steder er fulle av volds boliger.

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

La ikke den undertrykte vende tilbake med skam, la den elendige og fattige love ditt navn!

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

Reis dig, Gud, før din sak, kom i hu at du blir hånet av dåren hele dagen!

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

Glem ikke dine fienders røst, dine motstanderes bulder, som stiger op all tid!

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!